Se her hvornår venteområdet i Kennedy Arkaden slår dørene op

AALBORG: Nu sker det lige om lidt; snart kan du igen slå dig ned i NT's kundeområde, mens du venter på din bus eller tog i Kennedy Arkaden.

Og det er et kundecenter med et helt nyt look og større brugervenlighed, der slår dørene op, efter det lukkede i juni sidste år for at blive renoveret og fornyet.

Tina Larsen
Mette Henriksen lægger vægt på, at venteområdet skal være et rart sted at være. Foto: Peter Broen

- Vi har lagt vægt på, at kundecenteret skal være et hyggeligt og trygt sted at være. Det er bygget om, så det minder om et loungeområde, det er mere lyst og åbent end tidligere, siger Mette Henriksen, der er chef for Kunder & Salg i Nordjyllands Trafikselskab.

- Vi har blandt andet taget udgangspunkt i ønsker fra kunderne. For eksempel er der lagt vægt på, at der er nok steder, hvor kunderne kan oplade deres telefon. Og toiletterne er også blevet moderniseret.

Tina Larsen
Toiletterne er også blevet moderniseret. Foto: Peter Broen

Det er vigtigt for Mette Henriksen, at man føler sig velkommen.

- Kundecenteret er nerven i NT, det er her, mange kunder er samlet, og vi vil vise, at vi er her for alle nordjyder.

Det har også været vigtigt for trafikselskabet i højere grad end tidligere at integrere venteområdet i selve Kennedy Arkaden.

- Her kommer også flere nye butikker, og vi vil gerne give vores område større sammenhæng med resten af arkaden, siger Mette Henriksen.

- For i højre grad at være en del af livet i området, har NT også flyttet Kundecenteret med salg og information længere ind i bygningen, så kunderne nu kan sidde ved højborde ved et stort vinduesparti og følge med i det liv, der er ud mod togbanen.

Tina Larsen
Foto: Peter Broen

Åbningen på mandag 2. marts bliver fejret med gratis rundstykker fra morgenstunden, elever fra udvalgte 4. klasser deltager i konkurrencer, og der er officiel indvielse klokken 14.30.

Alle er velkomne til at møde op, og NT er klar med kaffe og muffins hele dagen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...