Årets RAMA Festival byder på alt fra jazz til pop og metal

AALBORG: Det Jyske Musikkonservatorium gentager succesen og inviterer igen i år til den studenter-arrangerede RAMA Festival i Musikkens Hus. Det er en éndagsfestival med masser af original musik, spillet af de unge musikere, der studerer på konservatoriet.

Koncerterne bliver spillet i Rytmisk Sal, Klassisk Sal og Intimsalen, hvor der vil være en bred vifte af genrer med blandt andet jazz, pop, EDM, metal og rock.

Du kan eksempelvis opleve Andreas Brandt og hans 6-mands band, der spiller et mix af folk, gospel og rock. Eller sanger og pianist Emil Otto, der med sin varme Nat King Cole-inspirerede stemme blander amerikansk crooner-tradition med skandinavisk sangskrivning. Eller Tækno Jens, der spiller funk’ed elektronisk musik.

Festivalen er gratis og åben for alle, så tag din rumbo, kæreste eller bedstemor under armen og kig ind i Musikkens Hus 23. april fra klokken 12 til 02. Forrige gang havde festivalen over 1.000 besøgende.

Vedhæftede pressefoto fra tidligere RAMA festival til fri afbenyttelse.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...