Har du talent, kan du allerede nu melde dig til nu

AALBORG: Elsker du at rode med musik og har du en lille DJ i maven, så har du nu chancen for at komme op på den helt store scene.

For Aalborg bliver nu hjemsted for en stor international DJ-konkurrence og den største af sin art i Danmark.

Det er Aairport Festival, der står bag konkurrencen, fordi man vil understøtte talentudviklingen på den danske musikscene, skriver festivalen i en pressemeddelelse.

- Det er utrolig sjældent, at større festivaller sætter talenter på scenen, og vi er utrolig stolte over dette samarbejde med både Q-dance og HarderClass, som begge er internationale markedsledende brands. Derfor er konkurrencen også international, så vi åbner døren for hele talentmassen, og ikke bare udvalgte artister. Det kan vi medvirke til som festival, og det er vi helt utrolig stolte over, siger Kresten Thomsen, der står i spidsen for Aairport Festival.

Har du talent og passion for elektronisk musik, kan du allerede nu melde dig til konkurrencen og vinde et spot til Aairport Outdoor i Kildeparken i Aalborg. Her rejser vinderen med Q-dance crewet og optræder på den store scene i parken foran et tændt publikum.

I alt spiller 17 kunstnere ved festivalen 27.-28. august.

Du kan læse mere om Danmarks største EDM-festival på Aairports side og få en ide om, hvad konkurrencen går ud på i videoen her

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...