Den nye fiskebutik i Urbansgade åbnede 1. april. Nu må indehaver Ina Grønhøj dreje nøglen om

AALBORG: Beskeden omsætning, høje indkøbspriser, stor spildprocent og dyr strøm. Det er årsagerne til, indehaver og iværksætter Ina Grønhøj må lukke den nye fiskebutik i Urbansgade, Fiskerinden, der åbnede for bare to måneder siden.

Lise Sastakauskas Østergaard
Ina Grønhøj var ellers glad og forventningsfuld, da hun åbnede Fiskerinden i foråret. Foto: Sarah Thun.

- Det blev for svært at få råvarer hjem. Det var ellers meningen, at jeg skulle til at have byg selv-stjerneskud på menuen, men det var simpelthen for lang leveringstid på at få for eksempel koldrøget laks hjem, siger Ina Grønhøj.

- Derfor lukker jeg nu for at begrænse det underskud, Fiskerinden gav. Til sidst kunne jeg ikke betale for varekøb, og det duer jo ikke.

Lise Sastakauskas Østergaard
I vinduet er et skilt, hvor der står at Fiskerinden lukker på grund af beskeden omsætning, høje indkøbspriser, stor spildprocent og dyrt strøm. Nederst takker Ina Grønhøj for dem, der støttede hende i det korte fiskeeventyr. Foto: Lise Sastakauskas Østergaard

Ved siden af Fiskerinden driver Ina Grønhøj også Grønhøj Skovtelte, der ifølge hende er en noget mere profitabel forretning.

- Jeg vil hellere bruge tiden der, hvor jeg kan tjene nogle penge. Jeg måtte simpelthen afveje min tid efter, hvor den er bedst givet ud.

Fiskerinden havde derfor sidste åbningsdag 2. juni.

LÆS OGSÅ: Ny åbner en ny fiskebutik i Aalborg.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...