Du finder køretøjer til både store og små - se her hvor forretningen ligger

AALBORG: De er der i alle mulige størrelser, farver og varianter; fjernstyrede biler til både store og små.

Det er webshoppen Fjernstyret.dk i Nørresundby, du nu kan besøge i fysiske rammer i forretningen på Østerågade - lige overfor Julemarkedet på Gammeltorv.

- I pop op-shoppen finder man især idéer til julegaver. Det er vores bestsellers og de ting, der også er stor interesse for på webshoppen, som vi har med her i den fysiske butik, siger Anders Holmberg, der ejer Fjernstyret.

- Det er for eksempel fjernstyrede biler, arbejdsmaskiner og kampvogne i forskellige størrelser og prisklasser.

Tina Larsen
Der er meget at vælge imellem i den nye pop op-shop. Foto: Fjernstyret

Og han oplever allerede nu travlhed.

- Vi er kommet rigtig godt i gang. Mange kommer herind, og vi er nået ud til strøgkunderne, som det var målet, siger Anders Holmberg.

- Indtil videre er kunderne især bedsteforældre og forældre, der køber julegaver til deres børnebørn og børn.

Pop op-shoppen er åben her i december og i januar - og Anders Holmberg er ikke afvisende overfor at forlænge lejemålet.

- Nu ser vi, hvordan det går, og så kan det godt være, at lokalet på sigt bliver permanent, siger han.

- I en tid hvor flere legetøjsforretninger lukker, har det overrasket mig positivt, at mange kunder siger, at det er rart med en fysisk butik, hvor man kan gå ind og se bilerne - og få en snak om dem.

Fjernstyret ligger på Østerågade 4c.

Det er EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har stået for udlejningen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...