Fjernundervisning er som min mormors grønlangkål

AALBORG: Jeg er af ledelsen på min skole blevet opfordret til at sende min klumme ind til jer. Sådan skriver Emilie Sofia Sommer fra Aalborg Friskole i en mail til aalborg:nu, og vi forstår godt ledelsen.

- Jeg skrev den i forbindelse med en opgave, vi fik for i dansk, hvor vi fik til opgave at fortælle om alle vores tanker i denne kaotiske og svære tid. Da min lærer læste den, viste han den til ledelsen, og de fik mig så til at sende den herind til jer, oplyser Emilie Sofia Sommer.

Det er vi naturligvis glade for, og her kan du læse Emilies tanker om fjernundervisningen.

Fjernundervisning er som min mormors grønlangkål: Allerede ved første bid har man fået nok

Kender du det kendte udtryk: eat, sleep, repeat? Sommetider føles det næsten som om, at der er en eller anden magthavende person her i verden, som bare bliver ved med at trykke på en stor “repeat” knap, som styrer mit liv. Det er groft sagt, som min kære dansklærer René så fint ville sige det, ved at give mig kuller i hovedet, og jeg må ærligt indrømme, at der har været et par episoder, hvor jeg næsten ville vædde hele min børneopsparing på, at jeg var ved at blive skør foroven.

Vores computere vandt kampen mod klasselokalet, og pludselig blev vi alle sammen suget ind i fjernundervisnings universet. Et stort, uendeligt, mystisk univers. Som en stor støvsuger, som overtog magten og sugede os alle ind i skærmen. Nu kan vi så takke den for, at vi lige nu befinder os i hver vores lille firkantede boks på google meet. Det kan godt være, at det egentlig lyder ret blæret. Det kan jeg jo egentlig også godt selv høre: 22 elever sidder i hver sin lille boks på en computerskærm i et stort, fremmed univers.

Ret fedt, ikke? Den kunne sælges ret godt, men der burde være returret derpå, så man havde mulighed for at fortryde, når det gik op for en, hvor dødssygt det egentlig i virkeligheden viste sig at være.

Morgenerne hvor jeg har måtte gå igennem en lang, hård kamp mod min alarm, når den har opført sig ekstra urimeligt, og hvor det næsten har været umuligt at stå op, vil jeg råde mine kære familiemedlemmer til at holde sig nede i den anden ende af huset, for jeg vil garantere jer for, at jeg uden at blinke ville flå den første person jeg mødte levende.

Dermed ikke sagt, at det bare er et stort, forfærdeligt mareridt-det er bestemt ikke det jeg siger. Jeg har fået en drøm opfyldt. At have private tjenere er noget jeg altid har ønsket mig. Hver dag bliver jeg forkælet, som var det et 5-stjernet hotel jeg havde booket ophold på. Og så skal mine forældre slet ikke have løn for deres arbejde. Ret sej, ikke? Og derudover er det jo også ret skønt ikke at skulle op og gøre sig klar hver dag, så man i realiteten bare kan sidde i nattøj hele dagen lang. Og at være hjemme er også super hyggeligt- en gang imellem. Jeg klager bestemt ikke.

Ligesom jeg har fået opfattelsen af, at min mor og far er blevet mine private tjenere, er der desværre en anden lille pjusket hårbold her i huset, som har sat sig for, at jeg er blevet hendes. Hun skal have godbidder fem gange i timen. Jeg er ved at blive bange for, at hun har fået sig en lille afhængighed. Ligesom dem, der er helt ude af sig selv, hvis de ikke får deres cigaretter. Sådan er hun ved at blive. Det er ikke godt. Hun skal altid være med når jeg har meet, og hvis hun ikke får den ønskede opmærksomhed i et enkelt minut eller to, bliver hun gal. Ja, hvis nogen skulle være i tvivl, så er det min kat Merle jeg taler om, og herhjemme er det prinsessen selv som sætter reglerne og dagsordenen.

Hver dag kl 8:30 starter en ny, spændende dag på google meet. Spændte sidder vi og venter på, at René skal råbe netop vores navn op, så vi med stolthed kan vise ham, at vi rent faktisk har overvundet trangen til at ligge os ned under dynen for at sove videre. Jeg er også ret stor fan af vores dejlige skoleleder, som holder morgensang i Brønderslev ved sin brændeovn og synger “snemand frost og frøken tø.” For at være ærlig, så ved jeg ikke om han rent faktisk regner med, at vi sidder og synger med, nu hvor det jo egentlig hedder morgensang. Men kære Nicolai, jeg er meget meget ked af at sige det, men det er der ingen af os, der gør.

Har I for nylig set en rigtig stejl rutsjebane? En af dem, hvor du er på toppen, men slet ikke kan nå at trække vejret en enkelt gang før man vælter så voldsomt ned af bakken, at man næsten skulle tro det gjaldt liv eller død. hvis du har set sådan en, vil jeg vædde alt på, at det ikke er en stejl rutsjebane i har fået øje på, men det derimod er min kurve i læseprøverne. Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne sætte mig ned og sige dérfor går det af helvedes til, for at sige det ligeud, men det kan jeg simpelthen ikke. Det er mig en gåde. Nu er jeg kommet frem til, at der må være en forbandelse over mit hus-en af de værre. For det er lige så snart, at jeg sidder herhjemme, at det går galt. Det må simpelthen være den eneste logiske forklaring.

Så kære fjernundervisning. Det var hyggeligt da du var her, men nu må du meget gerne slippe os fri, og gå hjem.