Skal skabe synergi til restauranten, når den åbner igen

AALBORG: Flere i Aalborg skal have mulighed for at få leveret mad fra Flammen lige til døren. Derfor kobler restauranten i midtbyen sig nu på den landsdækkende platform Hungry.dk.

- Aalborgensere har allerede taget Flammen TakeAway rigtig godt til sig, og konceptet er et vigtigt element i vores fremadrettede vækstplaner. Da vores restaurant i øjeblikket er midlertidigt lukket for spisende gæster, så var det oplagt at få partnerskabet med Hungry.dk hurtigt op at køre og derved udvide takeaway-forretningen, siger general manager hos Restaurant Flammen i Aalborg Mads Hostrup i en pressemeddelelse.

Det store sats på takeaway skal ifølge Mads Hostrup også skabe synergi til restauranten, når den igen åbner for gæster. For når folk har haft en god oplevelse hjemme, så har de også lyst til at besøge restauranten på Østerågade – og omvendt.

Øger kendskabet

- Hungry.dk-portalen kan være med til at øge kendskabet til vores koncept og menuer markant, udvide takeaway-markedet for os og derved løfte vores nye forretningsområde yderligere, forklarer Mads Hostrup.

Restaurant Flammen er især kendt for sin buffet, og valgfriheden er derfor også et vigtigt kendetegn for den måde, Flammen har valgt at tilbyde takeaway på.

Udover de fastlagte menuer tilbyder Flammen derfor en bland-selv menu, hvor man kan håndplukke og sammensætte sine favoritter blandt takeaway-kortets mange muligheder.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...