Det er et mangfoldigt musikprogram, du får til sommerens store havnefest

AALBORG: Nu kan du godt gøre klar til et brag af en fest, det er nemlig en række stor-hittende kunstnere, Tall Ships Races har på programmet 4. august. Det står på deres facebookside:

Du kan opleve disse tre navne på Slotspladsen. Der er fri entré:

Kl. 21.00 Tobias Rahim

2021 blev gennembruddet – og tilmed et af de største i nyere tid – for en på alle måder, særegen kunstner som har formået at skabe sit helt eget personlige frirum med plads til tabuer, politiske budskaber, sex, følelser og grænsesøgende, poetisk lyrik og blive mainstream og folkelig på én og samme tid. Vi er superglade for at kunne præsentere Tobias Rahim som hovednavn på The Tall Ships Races.

Kl. 19.00 Calby

Manden bag og sangeren i front, Mik Thybo, har gennem de sidste 15 år produceret for andre og udgivet musik i eget navn. Det er dog først med Calby, at han føler, han har fundet sin egen plads og lyd med et forfriskende greb på 60’ernes soulmusik. Musikken producerer Mik Thybo sammen med Magnus Larsson fra bandet, Lukas Graham.

Kl. 17.00 Ericka Jane

Ericka Jane har mere end 25 millioner streams i bagagen og står bag hits som ‘Better Off’, ‘Favorite Lie’ og ‘Bad Like You’ og har tidligere arbejdet med artister som Skinz, Duné, Andreas Odbjerg og Christopher. Ericka Jane har spillet store koncerter som The Voice 2018, Grøn Koncert, Øresound og Lille Fredag i Tivoli.

The Tall Ships Races finder sted 4.-7. august, og udover masser af flotte skibe og en række aktiviteter er der også koncerter med blandt andre Fyr og Flamme, TV2, Poul Krebs, Birthe Kjær og Dodo & The Dodo's.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...