Omsætningen hos KaffeFair er tredoblet, og kunderne strømmer til

AALBORG: Siden åbningen af den nye KaffeFair er det kun gået en vej - og det er fremad.

I følge caféen på Strandvejen er omsætningen tredoblet, hvis man holder december måned op mod samme tidspunkt, da caféen lå i Nørregade.

Og kunderne strømmer til.

- Det viser, at god beliggenhed ikke kun er i en gågade, siger Julie Keldorff, der er udviklingskonsulent i FokusHuset, som KaffeFair er en del af.

- En anden årsag er nok også, at konceptet er så godt, at caféens gæster faktisk har lyst til at bevæge sig for at nå den.

Tina Larsen
KaffeFair slog dørene op her på Strandvejen i marts. Arkivfoto: Torben Hansen

Samtidig har kunderne taget godt imod overgangen til Folkekøkken, hvor nye også er kommet til.

Siden åbningen i marts har det været visionen, at hverdagen skal smage bedre.

- Vores fokus har været at servere ærlig og mættende mad til billig penge – og gerne i gryder, hvor gæsterne hjælper hinanden og begynder at snakke sammen, uanset om de sidder ved tomandsborde til Folkekøkken i hverdagen eller ved langborde til vores månedlige fællesspisninger, Aalborg spiser sammen, siger Julie Keldorff.

- Vores greb er at skabe en hyggelig stemning - og så er der altid masser af plads til en ekstra barnevogn. Madudvalget er udvidet betragteligt siden tiden i Nørregade, hvor menuen mest stod på de lette salater og sandwich.

Tina Larsen
Caféen har blandt andet ansat en konditor, der skal udvikle brødsortiment og kager. Arkivfoto: Claus Søndberg

Julie Keldorff understreger, at man har stort fokus på hele tiden at udvikle KaffeFair.

Blandt andet er en konditor blevet ansat til at udvikle brødsortiment og kager, og man kan nu købe tapas som takeaway om fredagen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...