Flying Superkids rykker traditionen tro ind på Fjordmarken i eftersommeren

AALBORG: De flyvende børnegymnaster Flying Superkids vender tilbage til Aalborg i eftersommeren.

Det sker traditionen tro i et stort telt på Fjordmarken.

Superbørnene har udviklet en masse nye numre og bygget nye springredskaber og lover i det hele taget et show i hæsblæsende tempo med den kendte blanding af gymnastik, akrobatik, tumbling, dans og sang.

Det hele bliver kombineret med en stor teknisk produktion og lysshow.

Og skulle familiens yngste være interesserede i at gøre de flyvende gymnastikbørn kunsten efter, så tager Flying Superkids også i år deres store Kia Family Park med. Her kan man slå sig løs med hoppeborge, trampoliner, workshops, dans mm. Parken åbner to timer før forestillingen.

Billetterne til de flyvende gymnasters shows lørdag 31. august, lørdag 7. september og søndag 8. september er allerede sat til salg.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...