En 17-årig mand er dømt for knivstikkeri

NØRRESUNDBY: En 17-årig mand er blevet idømt et år og seks måneders fængsel for et knivoverfald i december ud for et ungecenter i Nørresundby 4. december.

Knivstikkeriet skete omkring klokken 23 - umiddelbart efter Ungecenter Skuret havde lukket. Her stak den 17-årige en anden unge mand i flanken med en kniv.

I Retten i Aalborg forklarede den 17-årige, at da han kom ud fra ungecentret, stod den anden mand sammen med nogle andre. Der blev sendt onde blikke, der fik den 17-årige til at føle sig så presset, at han trak kniven og stak, forklarede han i retten.

Det oplyser anklager Thomas Klingenberg.

Udover fængselsdommen fik den 17-årige en udvisningsadvarsel.

Han valgte at modtage dommen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...