Ta' hele familien med til en sjov dag i Fårup Sommerland

AALBORG: Hvis du er hurtig på fingrene, kan du på fredag få fat i en billig billet til Fårup Sommerland.

Parken sætter nemlig mere end 7500 Grøn Fårup-billetter billigt til salg, hvor du kan spare op til 180 kroner pr. billet.

De sælges efter først til mølle-princippet på parkens webshop fra fredag 5. august klokken 9.00. Fårup Sommerland opfordrer til, at man sidder klar i god tid. De første, der køber, får nemlig de billigste billetter, der koster helt ned til 150 kroner pr. billet. Herefter stiger prisen til 275 kroner på de sidste billetter.

Billetten kan bruges en valgfri åbningsdag indenfor en periode på to uger. De kan bruges til og med uge 42.

Billetterne skal købes senest onsdag i den første uge, du ønsker at besøge parken i. Hvis man vil besøge parken i uge 38 eller 39, skal man altså senest købe sin billet onsdag i uge 38.

Man kan højest købe seks billetter ad gangen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...