Engang forsynede Nordkraft aalborgenserne med strøm og varme - i år kan det fejre ti år som centrum for kultur, og hele byen er inviteret med til festen

AALBORG: Nordkraft er hele byens hus. Derfor er alle byens borgere også inviteret med, når kulturhuset her i 2019 kan fejre sit første årti.

Fødselsdagsfejringen består blandt andet af en folkefest i slutningen af september, hvor en stor del af husets institutioner fra Skråen over DGI deltager, særlige rundvisninger i løbet af året, en fotokonkurrence og flere større og mindre events. Fejringen af det første årti er døbt Nordkraft X - for både ti år og unikke oplevelser.

Og lige så unikke oplevelser, man i de seneste ti år har kunnet hente bag de røde mursten - lige så speciel er historien om kulturhusets tilblivelse.

- Jeg kender ingen steder i verden, hvor man på samme måde er lykkedes med at trække så mange offentlige og private organisationer og institutioner sammen i ét hus, siger chefkonsulent i Sundheds- og Kulturforvaltningen Claus René Pedersen.

For hvor Nordkraft engang forsynede aalborgenserne med elektricitet og varme, er det i dag med et lidt slidt udtryk "kulturkraft", der bliver skabt på Kjellerups Torv, og netop Claus René Pedersen er en af dem, der kender huset allerbedst.

- Vi havde fra starten en holistisk tankegang om, at huset skulle favne alle kunstarter. Det, synes jeg, er lykkedes, fastslår han.

Katrine Schousboe
Som idemand og projektleder bag forvandlingen af Nordkraft har Claus René Pedersen vist i tusindvis rundt i huset - her i 2008. Arkivfoto: Claus Søndberg

Fra kraft til kultur

Som daværende områdeleder i kulturforvaltningen var han en af idemændene bag forvandlingen af kraftvarmeværket.

Da den sidste ansatte forlod bygningerne i 1999, skulle der tænkes kreativt. Og Claus René Pedersen blev bedt om at komme med nogle skæve ideer til, hvad man kunne bruge de enorme bygninger i centrum til. Det blev til blandt andet til forslag om en bazar og et børnekulturhus, inden det blev til det, vi kender i dag.

For samtidig fandt Jomfru Ane Teatret og JakoBole Teatret på at fusionere, Skråen ledte efter et lidt råt sted at afvikle mellemstore koncerter, og DGI ville gerne til Aalborg efter at have åbnet huse i både København og Aarhus.

- De boede alle sammen i kommunale bygninger, og så fik vi den tanke, at hvad nu, hvis vi smed det hele ned i én pulje og lavede et fælles hus, fortæller han, mens han viser rundt i bygningerne.

- Åhh, tiden går, udbryder han med udsigten til en anden ventende aftale.

- Så når vi måske ikke det med flugtvejene. Dem kunne I ellers også have set, lyder det med lige dele begejstring og et skævt grin.

Ingen detaljer går hans næse forbi, og han elsker at formidle husets historie og de mange finurligheder, det gemmer på.

- Ved du, at der kun er ganske få oprindelige detaljer tilbage herinde, kigger han spørgende.

- Inden Elsam solgte, hyrede de et nedbrydningsfirma til at fjerne alle metaldele, for netop på den tid steg skrotpriserne på den slags. Der var derfor kun ganske få dele tilbage for arkitekterne at arbejde med - en kran, en megawattmåler og nogle trin på væggen - så i bund og grund måtte arkitekterne arbejde med bygningen for bevare det rå udtryk, forklarer han.

Fra begyndelsen ville man kun ombygge et par af bygningerne ved Nordkraft, men hurtigt stod det klart, at hvis man regnede på antallet af kvadratmetre, ville der kun blive plads til Skråen og DGI. Det meste fik derfor lov at stå, sådan at der i dag er omkring 30.000 m2 til rådighed.

- Jeg bliver simpelthen nødt til at rose de daværende politikere. For mens man kæmpede med planerne for Musikkens Hus på den anden side af vejen, så turde man samtidig kaste sig ud i det her. Det var både modigt og forudseende, fastslår han.

- Det blev jo hurtigt sådan, at det derovre (Musikkens Hus, red.) i folkemunde blev betegnet som elite, mens det her var byens DNA, siger han.

Katrine Schousboe
Der er grund til at rose byens daværende politikere for deres mod, mener Claus René Pedersen. For mens, man kæmpede med Musikkens Hus, kastede de sig ud i forvandlingen af Nordkraft. Foto: Peter Broen

Finanskrise på tværs

Noget utraditionelt var det rådgivere og ikke arkitekter, man søgte ved udbudsforretningen. Man ville tage udgangspunkt i brugernes behov i stedet for, hvad rammerne kunne.

- Alle blev spurgt om, hvad de gerne ville have. Og samtidig skulle man tage stilling til en hel masse ting, som hvordan man f.eks. kunne have en rockkoncert på Skråen samtidig med, at nogle andre lavede noget helt andet, uden at de generede hinanden. Alle ønskerne blev afleveret, og så måtte arkitekterne forsøge at rumme dem alle.

Bortset fra nogle lydproblemer i starten, som i grove træk blev løst, synes Claus René Pedersen, at det meste er lykkedes. Nogle tanker blev ikke til noget for en finanskrise kom lidt på tværs, og de vildeste ideer måtte droppes.

I Kedelhallen viser nogle store metalplader, hvor elektricitetsværkets slaggekælder var, eller rettere er. Det lave kælderrum skulle oprindelig have været gravet ud, sådan at man kunne have lavet, hvad Claus René Pedersen kalder "Nordens Covent Garden" med små butikker med kunsthåndværk og des lige. Og ved oplevelsescentret med indgangen til Visit Aalborg drømte han om en offentlig taghave.

- Det skulle være et sted, hvor hr. og fru Østerbro kunne gå op og spise deres picnic og se ud over byen og så også med en restaurant, fortæller han.

Men også de planer blev for bekostelige og grænserne for, hvad den del af bygningernes tag kunne bære, alt for snævre.

Katrine Schousboe
En af de ideer, der ikke blev til noget, var udgravning af slaggekælderen under Kedelhallen. Foto: Peter Broen

Landets mest fotograferede vindue

Vi stopper op i en af trappeopgangene ud mod Østerbro.

- Prøv lige at se det her vindue, siger han og peger på et af de runde, meget karakteristiske vinduer.

- Jeg tror, det er Danmarks mest fotograferede vindue.

Den brede kant omkring metalrammen har tilsyneladende det hele rigtige look for landets mode- og reklamefotografer. Flere gange om måneden kommer der henvendelser om at få lov at fotografere tøj og smykker ved vinduet, fortæller han.

Vi bliver også nødt til at stoppe ved toiletterne. Vi skal lige se den lille pudsige deltalje ved rækkens sidste toilet. For når man sætter sig på kummen, har man et fint vue over Østerbro - men beboerne overfor kan ligeledes kigge ind.

- Der er sjovt nok mange, der går ud igen, når de opdager det, smiler han.

Det er ikke den eneste historie, han kan fortælle om øjenkontakt over Østerbro.

I forbindelse med ombygningerne af huset, inviterede han tidligere ansatte på kraftvarmeværket til en sammenkomst for at høre deres historier om arbejdspladsen og lære mere om deres arbejdsfunktioner.

- Efterhånden så kom historierne. Og det var en rigtig mandearbejdsplads med en tone, som nok ikke var gået i dag, fortæller han og peger ud af vinduerne i det, der nu er Kunsthal Nords lokaler.

- På den anden side af vejen boede nogle prostituerede, og mændene morede sig med at stå i vinduerne og signalere til dem. De kunne holde øje med, at der blev rullet op og ned. Men som snakken skred frem, viste det sig, at der nok mest blev rullet ned, når de ikke lagde penge nok derovre, fortæller han og gør knap sætningen færdig, før han peger til venstre.

- Se lige døren der, den er meget populær på Instagram, har jeg set.

I det hele taget er Nordkrafts mange kringelkroge og rå udtryk et yndet motiv for fotoglade aalborgensere. Selv holder han af den "hemmelige" tagterrasse med de markante orange bjælker, og trappetårnet med de oprindelige gule vægge og kuglepens-skriblerier og grafitti fra skiftende generationer.

- Undskyld mit sprog, men her er både pik og patter og citater fra Oscar Wilde og Kierkegaard. Det her er hele husets transmissions-historie. Det er livet, der er skildret her, og jeg synes, det viser, at Nordkraft er blevet indtaget af hele byen, siger han.

Katrine Schousboe
Et af Claus René Pedersens favoritsteder er trappetårnet med de gule vægge. Her kan man se, at aalborgenserne har indtaget Nordkraft, mener han. Foto: Peter Broen.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...