Magic Wands kan opleves på Studenterhuset 9. juni. Pr-foto

Duoen Magic Wands giver koncert på Studenterhuset

AALBORG: Hvis du er til bands som The Raveonettes, Cocteau Twins eller The Jesus and Mary Chain, vil det være klogt at møde op på Studenterhuset lørdag 9. juni. Den dag giver den amerikanske duo Magic Wands fra Los Angeles koncert. Duoen turnerer i øjeblikket med deres nye album "Abrakadabra".

Duoen sammenlignes med nogle af scenens allerstørste navne for deres varianter af shoegaze og dream pop - "lovewave", som de selv kalder det.

Magic Wands debuterede i 2012 med albummet "Aloha Moon". Det blev efterfulgt af "Jupiter" i 2016, og for kort tid siden udkom deres tredje album "Abrakadabra".

Koncerten lørdag 9. juni i Studenterhuset er deres eneste skandinaviske koncert på turnéen. Billetsalget er i gang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...