Klummeskribent Mette Goddiksen opfordrer til, vi ser de små, indre væsener i øjnene

KLUMME: Det er sæson for nisser alle vegne, og nu tænker du måske, at det lyder ret uskyldigt.

Bevares. Det ville det også være, hvis vi holder os til de røde og hvide af pap, garn og ler.

Men desværre er der også en anden slags nisser, der stikker hovedet ekstra meget frem i december: De indre af slagsen. Dem, der er flyttet rundt med os siden barndommen. De, som er strikket af sociale mønstre.

Nissen flytter med, siger vi indforstået, når en ven igen-igen finder sig en ny kæreste, som er bange for at binde sig, som bor i et andet land, er gift eller på anden vis ikke er rigtig til stede – og du ved, de i virkeligheden pisker rundt og jagter deres fraværende far i barndommen.

Indre nisser er nemlig skabt i fortiden. Limet sammen af små traumer, skuffelser og med en flækket selvtillid som en næse, der konstant titter frem – især i julen.

For december er også de store følelsers måned, hvor vi lægger ekstra meget pres på os selv og vores omgivelser for, at alt skal klappe i et langt, harmonisk halleluja.

Den slags stress og forstillelse kan nisser ikke stå for – og pludselig snubler vi i én, der løber over stuegulvet.

For eksempel når kæresten giver os undertøj i en forkert størrelse, og vi anklager ham for at synes, vi er fede og forkerte.

Det synes han som regel ikke. Han synes sandsynligvis, du er dejlig. Han blev måske bare lidt forvirret derinde i Sallings lingeriafdeling, da ekspedienten snakkede om størrelsesforskellen på klementiner og appelsiner. Men nissen derimod: Den er virkelig overbevisende, når den med din egen stemme hvisker dig i øret, at du er fed og forkert.

Det kan også være, du kommer til at hvæse af svigerfar, hvis han forsigtigt påpeger, at de svesker i anden er svedne i kanten.

INTET kan man gøre godt nok. INTET. Men så kan du selv lave din dumme and!

Men bare rolig, svigerfar. Måske handler det ikke om dig, men om de indre nisser, som stikker tutten af huen frem på de mest upassende tidspunkter, selvom vi gør det bedste for at løbe fra dem. Og den mest kendte nisse overhovedet er den, der med dæmoniske øjne igen og igen påpeger, vi ikke er gode nok – især i december. Her kan den nemlig boltre sig i situationer, hvor vi føler os utilstrækkelige: Når vi skal vise overskud til børnenes arrangementer, komponere en perfekt julemiddag, finde på noget unikt og særligt til alle 37 på gavelisten – eller som et yderst tænkt eksempel lave juledrilleri for den yngste datter, som er mere fantasifulde end at farve mælken grøn med frugtfarve igen i år…

En anden nisse er sådan en nostalgisk nisse, der er virkelig bange for, at julen ikke bliver helt rigtig og akkurat som at være barn igen. Den kan godt blive rasende på for eksempel mennesker, der har en moderne-nisse, der ikke rigtig gider gavesjov – eller værre: Ikke spiser kød.

Men sig nu bare pyt til moderne-nisse, og pas din egen tallerken.

Hvem ved, om moderne-nisse er et produkt af en barndom, hvor ejermanden blev tvunget til at strikke og spise kilometervis af sylte.

Og hvordan man så håndterer sine indre nisser? Det har jeg virkelig ingen erfaring med i praksis. Jeg er jo ren nisseføde! Men teoretisk set har jeg nogle forslag.

Stil de indre nisser frem – se dem i øjnene. Studer materialerne og mønstrene. Ligner den ene mon din rengøringsvanvittige kontrolfreak af en mor? Så er det nok den, der får dig til febrilsk at spæne rundt med støvsugeren og skælde din partner ud, inden julegæsterne kommer. Knus den nisse med støvsugeren, tag dig en juleøl og lad den ligge og flyde dér på gulvet.

Og hvad med den nisse, der ligner alle de lærere, tidligere kærester og voksne, der nogensinde direkte eller indirekte har sagt, du ikke er god nok? Byd den velkommen. Anerkend dens tilstedeværelse, for den flytter alligevel altid med. Prøver du derimod at mose den op på loftet, så render den rundt deroppe og pusler ildevarslende, og du ved aldrig, hvornår den finder en sprække, den kan kravle igennem. Og tro mig: Den skal nok finde den sprække, gerne når du er allermest træt og sårbar.

Bær også over med de andres nisser. De handler ikke om dig.

Og skulle du få en gave, der får dig til at føle dig overset eller uelsket:

Måske er det slet ikke intentionen fra giverens side.

Måske viser det sig, det bare er din indre nisse, der har sneget sig med ind i gaveæsken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...