Fisk & Osts lokaler i Sjællandsgade er sat til leje

AALBORG: Du ved det helt sikkert godt - vi skal spise fisk mindst to gange om ugen.

Og er du en af dem, der faktisk synes, at alt godt fra havet er en fornøjelse mere end en sur pligt, så har du sikkert også besøgt Aalborgs Fisk & Ost i Sjællandsgade.

Men nu kan fremtiden for den ellers populære butik være usikker.

- Jeg ved desværre ikke helt, hvad der skal ske, siger indehaver Flemming Pedersen.

De seneste måneder har lokalerne i Sjællandsgade ellers stået til leje hos ejendomsmæglerkæden Nordicals.

Forklaringen på annoncen er - ifølge indehaveren - at bygningen er blevet solgt, og at han derfor ikke ved, om han kan blive eller eventuelt må flytte forretningen et andet sted hen.

- Den nye ejer er syg, og jeg har derfor ikke kunnet holde møde med ham, lyder det.

Fisk & Ost åbnede i Sjællandsgade i 2019.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...