Besøg en kutter og få friske spætter, når Utzon Parken bliver til fiskemekka for en dag. Se her hvornår

AALBORG: Friske fisk, direkte hevet op af Vesterhavet. Og til rimelige penge.

Er du glad for alt godt fra havet, så bør turen gå forbi Utzon Parken lørdag 18. august. Her bliver parken nemlig omdannet til fisketorv for en dag, når der afvikles Fiskeriet kommer til Aalborg for første gang.

Det er Hanstholm Fiskeriforening, der står bag arrangementet. De har en række af deres fartøjer med, som holder åbent hus ombord.Foto: Aalborg Kommune

Begivenheden er en pendant til Fiskeriet kommer til København og Fiskeriet kommer til Thisted, som arrangøren, Hanstholm Fiskeriforening, tidligere har holdt med stor succes.

Fiskerne fra Hanstholm rykker en mindre del af deres flåde til Aalborg Havnefront, og man vil derfor kunne besøge en række fartøjer, der har åbent hus.

Dagens helt store trækplaster vil dog være fiskesalg. Hele dagen er der flåede rødspætter til en fast pris, mens der kl. 13 og kl. 15 er fiskeauktion med mindre partier af bl.a. torsk, kulmule, pighvar og jomfruhummere direkte fra fiskekutterne i Hanstholm. Du kan få filteret fisken og få gode råd på pladsen, ligesom du kan købe forfriskninger og småretter fra bl.a. Thisted Bryghus.

Tørfisk står for underholdningen på pladsen. Og mon ikke, der bliver chance for at skråle med på VLTJ. Foto: Aalborg Kommune

Er du mere til underholdning, er der to minikoncerter med Tørfisk i løbet af dagen. Gruppen har Thyborøn har lavet 16 plader - og mon ikke en af de sange, de spiller, er VLTJ, som på det nærmeste har opnået kultstatus.

Det er gratis at deltage i Fiskeriet kommer til Aalborg mellem kl. 10 og 16.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail

Mest læste

Henter...