Mød Stine og Niels fra Landmand søger kærlighed

AALBORG: Datingprogrammet på Tv2 hjælper ensomme landmænd med at finde kærligheden. For første gang nogensinde var der i år piger blandt deltagerne. En af dem er 26-årige Stine Marthine Pedersen fra Aars, der faktisk lykkedes med at finde en kæreste i programmet.

Niels faldt nemlig i hendes smag, og de to har igennem hele programmet været meget begejstrede for hinanden. Forleden kunne de endelig offentliggøre deres forhold og var på date i Aalborg. Her inviterede Camilla fra ANR dem ind forbi aalborg:nus lokaler på Boulevarden til en snak om, hvordan det har været at holde deres forhold hemmeligt for offentligheden, hvornår Stine kunne fornemme, at Niels var den rigtige og meget mere.

- Allerede på speeddaten havde jeg en super snak med Niels, og vi kunne sagtens have blevet ved. Der kunne jeg allerede mærke, at Niels og Benjamin nok ville være dem, der ville holde længst, fortæller en grinede Stine.

Hvordan har det så været at date på tv overfor hele familien Danmark?

- Det giver lidt ekstra pres og gør, at man nok er lidt mere fremme i skoene. Jeg tror ikke, vi var nået så langt, hvis vi havde datet på en almindelig måde, fortæller Niels.

Det skulle bare være ham

At Niels nåede så langt skyldes især, at han under hele forløbet gjorde lidt ekstra for at få opmærksomheden.

- Niels var super god til at snakke med mig, når kameraerne var slukket og talte meget med mig. Han havde også et super forhold til kameraholdet og folkene bag. De andre havde lidt mere brug for at trække sig og lige finde noget ro, fortæller Stine.

Under optagelserne var det i øvrigt meget mærkeligt at have "naturlige" samtaler.

- Ofte skulle vi have samtaler foran kameraerne, som vi allerede havde haft. Så det virkede lidt mærkeligt at have dem igen, fortæller Niels.

Parret var allerede nået til kærestestadiet, da den romantiske weekend holdes. Vi er var bare rigtig glade for hinanden. Faktisk bad Stine om at vælge Niels tidligere i forløbet, for hun kunne bare mærke at det skulle være ham. Hun ringede til værten Lene Beier for at fortælle hende, at hun havde besluttet sig.

- Niels flyttede ret hurtigt ind hjemme hos mig og i flere måneder, skulle vi holde det hemmeligt, fortæller Stine.

- Det står i vores kontrakt, at vi ikke må tale om det, inden det er blevet vist på tv. Til sidst kunne vi dog ikke holde til det længere og tog kontakt til produktionsholdet. Der fik lov til at handle ind sammen og have en nogenlunde normal hverdag hjemme i Aars. Vi måtte dog ikke dele noget på de sociale medier, fortæller Stine.

Nu er det heldigvis blevet vist på tv, og dagens tur til Aalborg er faktisk den første date i offentligheden, siden programmet begyndte at køre.

Niels Skovmand
Under interviewet havde Stine og Niels stadigvæk øje for hinanden. Foto: Camilla-Gammelgaard

Fremtiden er åben

De kan begge to varmt anbefale at date på tv fremfor Tinder, selvom tanken om selv at stille op som single landmand ikke havde ramt Niels.

- Nej, jeg er jo kun 22. Så desperat er jeg heller ikke, lyder det fra Niels.

Stine afbryder ham hurtigt:

- Hey, jeg står altså lige her. Den desperate kvinde, griner Stine, mens Niels prøver på at redde den i land. Dette dog uden held.

De havde egentligt tænkt, at de skulle ud og rejse sammen nu, men det har coronasituationen sat en stopper for. Niels skal i øvrigt påbegynde en uddannelse i Aalborg. Hvad fremtiden ellers byder på, ved de ikke. Men det bliver nok ikke i Aars.

- Nej, jeg har planer om at skulle overtage mine forældres gård. Så det bliver ikke Aars, lyder det hurtigt fra Niels.

Planerne fremadrettet er dog at tage den mere med ro og få et år, der er lidt mere normalt end det, de er i gang med.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...