Aalborg Stigsborg Rotary fejrer 50 års jubilæum med flot gave til det ny hospice i Nørresundby

AALBORG: Der var gaver til Aalborg Stigsborg Rotary, som fredag fejrede 50 års jubilæum, men klubben gav også selv en gave. Endda en stor og flot gave på 120.000 kr. til det kommende hospice i Nørresundby, som får navnet Vangen.

Den flotte gave blev overrakt af Rotary-præsident Karina Kellmer til hospicechef Anette Agerbæk og bestyrelsesformand Mogens Nørgaard.

Opførelsen af det ny hospice er endnu ikke gået i gang. Derfor var det et gavebrev, Karina Kellmer overrakte. Pengene skal bruges til fladskærme og fjernsyn, når hospicet er klar i maj 2019.

Aalborg Stigsborg Rotary blev stiftet i Nørresundby, og derfor blev den store gave givet til et Nørresundby-projekt.

Svend Ole Jensen og Nicolas Cho Meier (foto)
Præsident Karina Kellmer

Mogens Nørgaard takkede for den store donation og understregede, at flytningen af hospicet til Studievej i Nørresundby ikke er et udtryk for en flugt fra Aalborg.

- Vi bliver inden for kommunen, men får nu mulighed for på en bar mark at bygge et nyt hospice, som passer til vores behov, sagde Mogens Nørgaard.

- Finansieringen er på plads, men med donationen får vi mulighed for at gøre det endnu bedre. Vi får bl.a. mulighed for intern tv-kommunikation, tilføjede han.

Rotaryklubben hed oprindelig Nørresundby Stigsborg, men skiftede navn, da klubben flyttede til Aalborg.

Svend Ole Jensen og Nicolas Cho Meier (foto)
Hospicechef Anette Agerbæk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...