Her får du tre rejser på tre forskellige budgetter

AALBORG: Aalborg er skøn og dejlig - måske er denne påske din første reelle mulighed for at rejse siden corona. Derfor har vi samlet tre fede rejser fra Aalborg Lufthavn til de oplagte getaways i påsken.

Alt efter hvor mange penge, du har at gøre med - og ikke mindst hvor mange fridage - har vi fundet tre flyrejser på tre forskellige budgetter blandt nogle af verdens storbyer.

Om du er til hostel eller hotel har vi ikke taget med i beregningerne her - og husk altid at tjekke op på, hvordan coronarestriktionerne ser ud på din destination lige her på udenrigsministeriets hjemmeside.

Vær opmærksom på, at priserne kan ændre sig løbende.

Den budgetvenlige svenske

Line Ettinger Julsgaard
Det svenske flag i den gamle bydel Gamla Stan i Stockholm. REUTERS/Ints Kalnins

Skal du bare lige ud og snuse til udlandet og se noget andet, så er det budgetvenlige valg Stockholm.

Hovedstaden i Sverige består af utroligt mange småøer, der er forbundet småt med broer. Derudover er Gamla Stan en slentretur værd gennem en velbevaret middelalderby med farvestrålende facader. I kan besøge ABBA-museum - og så er Sverige jo også ret kendt for deres billige bland-selv-slik til omkring fire kroner for 100 gram.

Her kan du få en flyrejse tur/retur fra Aalborg Lufthavn med flyselskabet Ryanair til lige omkring 250 kroner per person.

Dog kræver den budgetvenlige model, at du også har fri tirsdag og onsdag i påskeugen, da der er udrejse tirsdag 12. april og hjemrejse lørdag 16 april.

Line Ettinger Julsgaard
Ryanair flyver direkte fra Aalborg til Stockholm. Kilde: Ticket.dk

Mellemlejet i Storbritannien

Line Ettinger Julsgaard
Legendariske London har noget for enhver smag og er perfekt til en mindre getaway i foråret. Arkivfoto

Hvad med en omgang fish’n’chips, en pine på en pub eller en slentretur ved Big Ben? En smuttur til London lyder heller ikke så dårligt i påsken.

London er en af Europa must-see storbyer med dobbeltdækkerbusser, højkulturelle oplevelser som Buckingham Palace til eventyrverdener som Harry Potters 9¾-platform, hvor han stiger på toget til Hogwards.

Hvis vi holder os inden for påskens helligdage torsdag 14 april og hjemkomst mandag 18 april, hvor de fleste har fri, ligger priserne ikke helt i bund til den populære storbytur. Men flybilletterne kan alligevel anskaffes for omkring 1.700 kroner tur/retur til Aalborg Lufthavn .

Line Ettinger Julsgaard
En flybillet til London i påskens helligedage kan fra Aalborg fås for omkring 1.700 kroner. Kilde: Momondo.dk

Den eksklusive amerikaner

Line Ettinger Julsgaard
Frihedsguiden i New York er en god én af kunne tjekke af på din "bucket-liste". Arkivfoto

En tur over atlanten byder på en lidt længere rejse - og derfor har vi også afsat en hel påskeuge til denne vidunderlige oplevelse i New York, så du kan nå at vride en masse gode oplevelser ud af den fabelagtige storby, inden du vender snuden mod Aalborg igen.

Her møder du den amerikanske kultur med friturestegt mad, højhuse af glas, eksklusive butikker på 5th Avenue og en gåtur i Central Park. Derudover kan du altid opleve vilde sportsevents i Maddison Square Garden eller få dig en ultimativ musicaloplevelse på Broadway.

I påskeugen kan du rejse mandag 11 april til mandag 18 april tur/retur fra Aalborg til New York for 5551 kroner med flyselskabet KLM .

Line Ettinger Julsgaard
KLM flyver dig fra Aalborg til New York for 5551 kroner i påsken. Kilde: KLM
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...