Du kan stadig nå at få en vild tur med ziplinen fra Aalborg Tårnet

AALBORG: Ziplinen har fået lov til at tilbyde flere vilde ture til de eventyrlystne aalborgensere.

Først skal du kravle op ad de 171 trappetrin på ydersiden af det ene ben på Aalborgtårnet. Så skal du kravle ud over et gelænder. Er du kommet så lang? Så er der bare turen ned i svævebanen - eller ziplinen som den også hedder - og så er det bare at nyde turen ned til bunden i parken der er i Kunstens baghave.

Interessen for at prøve den grænseoverskridende tur har været så overvældende, at Chilijuice der står for snoren, har fået lov til at tilbyde ekstra ture.

- På grund af den efterspørgsel der har været, har vi valgt at åbne for to weekender mere. Så den 10. og 12. september samt 17. til 19. september har vi lige åbnet for nye pladser, siger Jess Reese Jacobsen.

Han er manden bag linen, som han selv har brugt foråret på at planlægge.

- Jeg har ligget oppe i tårnet sent om aftenen i blæsevejr og spændt bolte. Så det er bare om at gå ind og booke sin tur på chilijuice.dk, siger en stolt Jess Reese Jacobsen fra Chilijuice.

Tina Larsen og Niels Skovmand
Aalborg Tårnet danner rammerne om fantastisk oplevelse og udsigt. Foto: Chilijuice

Ziplinen er kommet i stand i et stort samarbejde med Kunsten, Skydepavillonen, kommunen og Aalborg Tårnet.

- Samarbejdet betyder virkeligt noget. Heldigvis er det jo sådan, at vi i Aalborg også gerne vil samarbejde. Så det er pissefedt at være sammen med dem, fortæller Carsten Jørgensen, der også har været med i projektet.

Du kan læse mere om ziplinen her.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...