"Bryd tissekonetabuet" er temaet til aftenens Sommer Lounge

AALBORG: Ja, du læste rigtigt! Og why not?

Udover at du kan få lækker livemusik fra den populære popsangerinde Soleima og Live Strings, så byder 5. udgave af Kunstens Sommer Lounge i aften, 21. juli, på en intim og anderledes oplevelse, når underlivsinfluent laver et smykke ud fra afstøbningen af din vagina.

Katrine Brix
Den hyggelige Sommer Lounge-arena i Skulpturparken. Arkivfoto: Kunsten

Dit personlige vagina-smykke

Nærmere beskrevet er det den unge smykkedesigner Amalie Grauengaard, som har firmaet Coño Jewelry, der står bag det smykkeproduktionen. Og så tænker du sikkert: Jamen hvordan..?

Aftrykket tages ved at sidde på en skål og det er naturligvis i trygge omgivelser, hvor kun designeren og den pågældende kvinde er til stede.

Der er afsat tid til ca. 30 afstøbninger, og det er først til mølle. Mod betaling kan man få omdannet aftrykket til et privat smykke. Selve afstøbningen er gratis, og kan afhentes først på efteråret på Kunsten.

I samme omgang er der Talk med blogger Emma Libner, der blandt andet laver podcasten og bloggen ”Kh. Underlivet” til en samtale om vulva, yoni, tissekone, fisse, kusse… eller hvad man vælger at kalde den.

Musik: Soleima x Live Strings

I 2017 etablerede hun sig for alvor som soloartist med singlerne ”Breathe”, ”Paper”, ”Cracks” og ”Low Life”, hvoraf de to sidstnævnte blev Ugens Uundgåelige på P3. Måske du også kan huske hende fra hiphop-gruppen Flødeklinikken?

Katrine Brix
2020-albummet 'Powerslide' er Soleimas seneste udspil. Arkivfoto

I aften gæster jyske Soleima, med det borgerlige navn Sarah Mariegaard, Sommer Lounge-scenen med backup fra Live Strings, der består af Live Johansson på cello, Karen Johanne Pedersen på violin og Nicolai Kornerup på piano og harmonika.

Sammen vil de fremføre fortolkninger af Soleimas musik i alternative versioner. Glæd dig!

Program

• 16.00 Parken og baren åbner – DJ Laura Q spiller

• 16.30 Brasserie Kunsten starter servering af mad

• 17.00 Talk: Emma Liebner

• 18.15 Guidet tur: Kropsidealer i kunsten

• 19.00 Musik: Soleima X Live Strings

• 20.30 Tak for i aften

Du har fri adgang til Kunsten Summer Lounge, når entreen til museet er betalt. Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon har fri entré.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...