Musikshows for børn og voksne lander ved lufthavnen i næste uge

NØRRESUNDBY: Er du ved at få corona-kuller og trænger du til at slå dig løs - uden at du risikerer at blive smittet - så er den hit-parade af drive-in arrangementer, der rammer Lufthavnsvej i Nørresundby i næste uge måske noget for dig.

Combizz Event har i samarbejde med Roskilde Drive-In Bio siden oktober underholdt i omegnen af 25.000 mennesker i Roskilde, og nu tager de på Danmarks-turné med konceptet, der byder på sjov og ballade for alle aldersgrupper - og så behøver du ikke engang forlade bilen for at opleve det.

For børn og barnlige sjæle vil det 90 minutter lange BørneSjow sidde lige i skabet med masser af med dans, musik, magi og fantasi, og det lidt ældre publikum tilgodeses med showet Forårskuller, hvor du kan genhøre masser af revy og dansktop-hits med Martin & Stine, Klaus and The Servants og Kirsten Siggaard.

Endelig er der showet #kunforvoksne show, der byder på stand-up med Dan Andersen, live koncert med Bryan Rice og store danseshows.

#Kunforvoksne kan opleves fredag 16. april klokken 19 og 20, mens der er Forårskuller 16. april klokken 15.30 og 17. april klokken 16.30. Børnesjow finder sted 17. og 18. april klokken 11 og 13.30.

Det hele foregår ved Aalborg Lufthavn på adressen Ny Lufthavnsvej 100.

Du kan læse mere og købe billetter på roskildedriveinbio.dk

Showet for de mindste, Børnesjow, byder på dans, musik, magi og fantasi. Pr-foto
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...