På grund af coronapandemien reduceres antallet af besøgende i Leos Legeland via et nyt bookingsystem

AALBORG: Leos Legeland i Aalborg har haft lukket siden starten af corona-udbruddet, men nu er det igen muligt at invitere besøgende indenfor, oplyser Leos i en pressemeddelelse.

- Vi har brugt tiden på at gennemgå alle vores rutiner og se på, hvad der har været nødvendigt at lave om på for at sikre, at vi kan åbne trygt og følge alle regler og anbefalinger. Det har vi nu været igennem og vi er klar til at åbne, siger Peter Westenberg, landechef for Leos Legeland i Danmark.

Den største forandring bliver, at antallet af besøgende reduceres via et nyt bookingsystem. I systemet kan gæsterne booke deres legetid på forhånd, og på den måde kan Leos sikre, at der ikke kommer for mange på én gang.

Derudover indføres markeringer på gulvet, som hjælper besøgende med at huske at holde afstand, ligesom der skrues op for rengøringen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...