Cheeseburgeren, som du kender den, tages til helt nye højder - bogstaveligt talt - se videoen fra køkkenet

AALBORG: Har du et stort burgerhjerte - eller bare en stor appetit - så find elastikbukser og hagesmæk frem!

På Café Min Olivia på Vesterå har vi spottet en gigantisk burger, som formentligt skriver sig ind på en top tre-liste over de største af slagsen i byen.

Den typiske burger, du får med fra de forskellige burgerpushere, er blevet bygget med en bøf på cirka 200 gram. Café Min Olivia tager det til helt nye højder med Marcello Special Burgeren.

Katrine Brix
Marcello Special Burgeren og en spand pommes, velbekomme! Foto: Bo Lehm

Den består af en briochebolle smurt med burgermayo, sprøde baconskiver, mozzarella sticks, hjemmelavet løgring, tomat, agurk, sprød salat OG intet mindre end 800 gram Black Angus bøf. Alt sammen overdækket af en seriøs omgang smeltet cheddarost.

Se med egne øjne, hvordan den imponerende osteburger bliver bragt til live i køkkenet.

Tip: Du får, som altid, 25 procent på caféen ved fremvisning af studiekort. Længe leve det søde studieliv!

https://aalborgnu.dk/nyheder/vild-med-kinesisk-mad-li-s-kitchen-er-netop-aabnet-i-midtbyen/30f17b9a-3559-493c-8cec-74339f9dcf5c
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...