Brandcuts holder stort lagersalg i bygningen på Troldholm 1 i weekenden. Arkivfoto: Colourbox
Shopping

Gør et kup: Kæmpe lagersalg med populære mærkevarer i weekenden

Store rabatter på tøj og gratis smagsprøver på øl

08. juni 2022 kl. 09:16
Opdateret kl. 14:28

AALBORG: Planlægger du at opgradere garderoben, så får du snart gode muligheder for at gøre det meget billigere, end hvis du shopper i en tøjbutik.

Brandcuts, der sælger engrosvarer til alle de store kæder, holder nemlig stort lagersalg i bygningen på Troldholm 1 i Nørresundby.

- Vi har fyldt de 600 kvadratmeter med mærkevaretøj til kvinder, mænd og børn, siger product og account manager Theis Daarbak Bønsdorff.

Lagersalget rummer kendte mærker som Name It, Masai, Samsøe Samsøe, Calvin Klein, Hugo Boss og Levi's, og rabetterne er på mellem 20 og 85 procent. I kroner og øre går priserne fra cirka 100 til 600 kroner pr. tøjdel.

- Vi gerne vil give den almindelige forbruger mulighed for at gøre en ekstra god handel, men vi holder kun lagersalg en eller to gange om året, fordi der ellers er for meget arbejde forbundet med det for os, siger Theis Daarbak Bønsdorff.

Udover salget af mærkevaretøj, er der smagsprøver til alle, der er vilde med humle. Den lokale Hjort Beer, der har vundet flere priser, har nemlig hjemme i samme bygning som Brandcuts, så bryggeriet deltager i arrangementet med tilbud og smagsprøver.

Lagersalget finder sted fredag 10. juni klokken 12-17.30. lørdag 11. juni klokken 10-15 og søndag 12. juni klokken 10-15.

Annonceret indhold

Nyeste