Der er gratis adgang til en række rytmiske ”eksamens-koncerter” i Musikkens Hus fra på mandag 4. juni. Foto: Martin Graugaard

Kom og hør musikkonservatoríets studerende i Musikkens Hus

AALBORG: Det er blevet eksamenstid - også på Musikkonservatoriet. Og hér foregår en del af eksaminerne som små live-koncerter, hvor de studerende i praksis viser, hvad de har lært.

Eksamenskoncerterne er gratis og offentlige for publikum, som er med til at give den rette koncert-stemning! De finder sted på skiftende tidspunkter af dagen.

Det Jyske Musikkonservatorium kan i år byde på i alt syv rytmiske eksamenskoncerter i Aalborg fra mandag 4. juni til torsdag 14. juni. De er alle i Rytmisk Sal i Musikkens Hus.

Hver koncert varer typisk 30-45 minutter, afhængig af studieniveau. Hver af dagene byder på et vekslende antal koncerter.

Her er datoer og tidspunkter for de resterende koncerter:

Onsdag 6. juni kl. 20.15. Torsdag 7. juni kl. 16. Mandag 11. juni kl. 19. Tirsdag 12. juni kl. 14. Onsdag 13. juni kl. 14. Torsdag 14. juni kl. 17.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...