Hvad salathoved, bæredygtige begravelser og tegneprojketer har til fælles

KLUMME: Mange af os har optaget nye hobbyer og fordybet os i aktiviteter og projekter som vi, pre-lockdown, måske ikke har haft tid til. Sådan har det i hvert fald været her i huset, og det gætter jeg på, at jeg ikke er alene om. Vinterbadning, pottemaleri, løbeture og lys-snoning comes to mind i denne sammehæng, nogle af hvilke jeg dog ikke selv er nået til endnu (en dag bliver jeg måske klar til vinterbadning, men i denne omgang har jeg kunne nøjes fint med at følge med fra sidelinjen).

Herhjemme har der på tegnebrættet været flere grønne projekter, som føltes for tidskrævende at gå i gang med i en travl hverdag, men med nedlukningen har der ikke været så mange undskyldninger (ja det her er den evige optimist, som prøver at finde den lyse side i alting).

For det første har jeg fået etableret, eller rettere udvidet, min lille ”køkkenvindues-have”, med frø og spirer fra grønsager fra supermarkedet. Man kan altid købe de fuldvoksne planter, men jeg synes også, der er noget enormt hyggeligt over at holde øje med, at de små spirer gror.

På nuværende tidspunkt står der også en del lovende ”regrowing” projekter, som jeg holder øje med. Regrowing, altså ”gen-groning” af grønsager, kan give et ekstra liv til grønt, man egentlig var færdig med. For eksempel kan man sætte den sidste stump af salathovedet i vand, altså den del, som ikke er så lækker at spise, og ud af den kan der gro nye små fine salatblade. Tricket fungerer også med forårsløg, bok choi, selleri og selv ananas, skulle man få fingre i sådan en.

Et andet projekt, som nedlukningen har givet mig tid til, er at researche grønne investeringer. Når man tænker på at investere, så falder tankerne tit på store forurenende milliard-virksomheder, men der er et væld af andre måder at investere på, som falder til den grønne side. Dette gælder både bæredygtige virksomheder og naturarealer.

Generalt, så har nedlukningstiden skabt et konstruktivt rum herhjemme, hvor det har været muligt at undersøge nogle emner, som man ellers normalt ikke falder over. Et andet eksempel på dette er bæredygtige begravelser. Vidste du, at man kan blive begravet i en svampepose, som gradvist nedbryder kroppen, eller at man kan blive til et fundament for et skrøbeligt koralrev?

Som mange andre, så er vi også begyndt at male og tegne herhjemme. Jeg har altid været vild med at tegne men er ofte blevet lidt demotiveret af, at jeg ikke syntes, det blev helt pænt nok. De tanker har jeg pænt vinklet farvel til og har blot givet mig i kast. Man kan finde så meget grej på den blå avis eller på Facebook marketplace, så det tog mig ikke meget mere end en eftermiddag at finde nogle brugte blyanter og noget akvarelmaling samt noget tyk lækkert tegnepapir. Jeg vil endda vove at påstå, at det gik hurtigere, end hvis man skulle bestille hjem fra en butik, og så er det jo købt brugt ... win-win.

Hvorfor snakker vi om hobbyer i dag? Jamen jeg synes egentligt, det er vigtigt at have en eller flere hobbyer, og det er jo blot et kæmpe plus, at de nemt kan gøres mere bæredygtigt, hvis man køber det udstyr, man skal bruge brugt - hvis man da overhovedet skal bruge udstyr.

Det var nemt som barn at have hobbyer og ting, man skulle efter skole, men som voksen er det nemt at falde ned i en rytme, hvor man står op, går på arbejde, kommer hjem og er træt. Sådan har min rytme også set ud længe, og det bliver ikke altid nemmere af at arbejde hjemmefra. Men jeg kan mærke, at når man har en aktivitet, man glæder sig til, enten noget man laver hjemme eller noget som man tager til hver tirsdag og torsdag, så opbygger man mere overskud i hverdagen. Nedlukningen har, om ikke andet, skabt en god mulighed for at finde de aktviteter, som resonerer med os, det er i hvertfald min oplevelse, og jeg tager imod de nye udfordringer med kyshånd.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...