Champagnepropperne sprang, da Aalborg Håndbold blev danske mestre i søndags - i dag fortsætter festen på Gammeltorv. Foto: Martin Damgård
Det sker

Guuuuuld: Du kan hylde håndboldmestrene her i eftermiddag

Kommunen inviterer til guldfest på Gammeltorv

11. juni 2019 kl. 12:12

AALBORG: Aalborg Håndbold fortsætter fejringen af både weekendens danske mesterskab og The Double.

I eftermiddag, tirsdag 11. juni, er det kommunen med borgmester Thomas Kastrup-Larsen i spidsen, der holder guldfest på Gammeltorv.

Hele byen er inviteret til at møde op og være med til at hylde de nykårede rød-hvide mestre kl. 17 foran det gamle rådhus.

- Jeg sender et kæmpestort tillykke til Aalborg Håndbold, og de fortjener at blive fejret af byens borgere og mange fans her på Gammeltorv. Jeg er som borgmester enormt stolt, glad og ydmyg over, at vi har så dygtige sportsklubber i Aalborg, siger Thomas Kastrup-Larsen i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Aalborg Håndbold har leveret et fantastisk resultat, som helt sikkert vil smitte af på en masse små håndboldspillere ude i klubberne, der lige træner lidt ekstra, fordi de drømmer om at opnå samme resultat en dag. En sejr som denne markerer igen, at Aalborg er en af Danmarks bedste idrætsbyer.

Annonceret indhold

Nyeste