Udslået hår går ikke når man løber på skøjter. Foto: Ole Skouboe
Livet her

Håret sat til skøjteløb

Klubdag i skøjteløberforeningen

08. oktober 2017 kl. 14:43

AALBORG: Aalborg Skøjteløberforening inviterede i weekenden til en sjov klubdag i Gigantium med forskellige aktiviteter for alle medlemmer og deres forældre.

Dagen bød på aktiviteter både på og af isen til alle aldre og niveauer.

Arrangementet var en rigtig god måde til at lære sine klubkammerater bedre at kende, og samtidig have en herlig klubdag.

Den mulighed var der rigtig mange, der benyttede sig af.

En af de mest spændende aktiviteter var for de yngste skøjteløbere, der på dagen fik lejlighed til at få håret sat af en professionel frisør.

Reglerne i skøjteløb foreskriver nemlig, at det ikke er tilladt at skøjte med langt, udslået hår, så her var muligheden for at finde flotte alternativer, de unge skøjteløbere nød i den grad at være "i hænderne" på en professionel.

Simone fra Salon Klips på C.P. Holbølls Plads i Gug, stod parat til at sætte håret på de talentfulde, unge skøjteløbere.

Annonceret indhold

Nyeste