Byen kommer til at summe af motorcykler på fredag

AALBORG: Der bliver masser af krom til øjnene og dyb rumlen til ørerne, når hundredvis af motorcykler indtager byen på fredag.

Traditionen tro bruger motorcykelklubben MC Ulvene store bededag til deres store, årlige træf på Honnørkajen.

Der vil være masser at kigge på for både små og store motorcykelentusiaster. Arkivfoto: Grete Dahl

Fra kl. 12 til 16 kan alle små og store motorentusiaster gå på opdagelse blandt de mange maskiner på havnen, hvor der også er boder med mad og drikke, mc-forhandlere og to mini-koncerter med Gasolin kopi-bandet Ole Gas Band.

Det er 28. gang, at MC Ulvene inviterer motorcyklister fra nær og fjern til træf store bededag. Træffet har tidligere være holdt på Gammeltorv og ved Bilka, men bliver nu altså holdt på Honnørkajen.

MC Ulvene slutter dagen af med fest til den lyse morgen i klublokalerne i Vejgaard.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...