Traditionelt er dagene op til påske store indkøbsdage - men fortvivl ej, hvis du har glemt noget. Der er butikker, der har åbent i helligdagene. Arkivfoto
Shopping

Har du glemt karrysilden? Her kan du købe ind i påsken

Indkøb i påsken kan give lidt udfordringer. Her er et overblik over muligheder for at handle dagligvarer i Aalborg under helligdagene

14. april 2022 kl. 10:08

AALBORG: Får du familien på besøg til det helt store påskebord? Eller er dit køleskab næsten tomt, og har du glemt at det kan være svært at finde indkøbsmuligheder under helligdagene?

Så kan man altså godt få lidt sved på panden, for de fleste indkøbsmuligheder holder lukket torsdag-fredag og søndag-mandag.

Men uanset om du frygter at sulte - eller du bare liiige har glemt at købe et ekstra glas med karrysild, så kan du her finde ud af, hvor du kan handle ind i påsken.

Fakta/Coop 365discount

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, men du kan jo altid gå i Fakta i helligdagene. De fleste har åbnet 8-21, mens enkelte butikker holder åbent helt til 22.

Derudover holder samme kæde også hjulene i gang i alle Coop 365discount-butikker og Dagli’ Brugsen.

Netto

Køber du til daglig ind i Netto i Danmarksgade, Eternitten, Nørresundby, Vestré Alle eller Vodskov, så kan du også hive varer ned fra hylderne i alle påskens helligdage i disse udvalgte Nettoer fra 7-22.

Aldi

Aldi har fem butikker i Skalborg, Vejgaard, to i Nørresundby og en i Vestbyen, som alle holder åbent alle helligdage i påsken.

Åbningstiderne ligger som udgangspunkt 8-21, men på Dannebrosgade har de åbent en time ekstra til 22.

Rema 1000

Foretrækker du en tur i Rema 1000 må du en tur forbi Nørresundby (7-21) eller Danalien (7-22) ved Sohngårdsholmsvej, som har åbent hver dag i påskedagene.

Spar

Handler du som regel i Spar på Kastetvej (8-22) eller i Gug (7-22) kan du også handle her i alle påskedagene.

Meny

Meny på Østre Havnegade holder åbent alle påskedagene i tidsrummet 7-22.

Der kan også være andre indkøbsmuligheder, end vi har nævnt her i påskedagene. Vil du være helt sikker på ikke at gå forgæves, skal du holde dig opdateret i din lokale dagligevarebutik om åbningstider i helligdagene.

Annonceret indhold

Nyeste