Sol, sommer og koncert i Skulpturparken

AALBORG: Sommer og udsigt til sol i dag. Det lyder nok som en veltilpas kombination for de fleste af os.

På papiret begynder sommeren i dag, i hvert fald på Kunsten, hvor man holder den første af årets populære sommer-lounges i eftermiddag. Her kan du over ti onsdage i løbet af sommeren opleve talks, debat og koncerter på græsset i museets skulpturpark.

LÆS OGSÅ: Skal du med? Her er programmet til Kunsten Summer Lounge

I eftermiddag, onsdag 23. juni, kan du fra kl. 16 opleve podcastduoen bag Vanvittig verdenshistorie Alexander Janku og Peter Løhde lave et særafsnit om vanvittig, amerikansk kulturhistorie. Du kan også høre de tre søstre i aarhusianske Velvet Volume. Trioen, der er kendt for sine energiske rockkoncerter, er netop ved at lægge sidste hånd på et tredje album, der efter sigende skulle byde på en blødere lyd, end du ellers kender den fra bandet.

Som altid er der gratis adgang til Kunsten Summer Lounge, når man har betalt entré til museet.

Du kan læse mere om de ti sommerarrangementer på Kunstens hjemmeside.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...