Møblerne har været populære - læs her hvad planen er nu

AALBORG: Måske har du allerede set det? Kommunen er i gang med at fjerne de borde og bænke, der hele sommeren har været flittigt brugt på centrale torve og langs Havnefronten.

Tanken bag har været at skabe steder i byrummet, hvor du kan hænge ud med takeaway, is eller måske en coffee to go - at understøtte bylivet og give det ekstra puls.

Tina Larsen
Arbejdet med at fjerne de første borde, bænke og blomsterkummer er gået i gang og vil fortsætte den kommende tid. Foto: Henrik Bo

Og byens brugere har taget så godt i mod initiativet, at der vender tilbage igen næste år.

- Det har været skønt at se, hvordan byens borgere og gæster har indtaget byrummene og brugt møblerne til små pauser og sociale komsammener, siger rådmand i By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen.

- Vi oplever en stigende efterspørgsel på grønne åndehuller og opholdspladser i byen, og det er netop også en af grundene til, at vi tager de gode erfaringer fra i år med i vores planer og genbruger siddemøblerne til næste år.

Tina Larsen
Tak for denne gang - og på gensyn. Foto: Henrik Bo

Projektet er en del af Genstart Aalborg, der er en kommunal pulje med penge til at understøtte liv i byen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...