Endnu et sted byder på social hygge og quizzer

AALBORG: Hvad har Harry Potter, Disney og Jägerbombs til fælles? De er allesammen at finde på Heidis Bierbar i aften, tirsdag, hvor der inviteres til nørdeaften.

Hvor svær er quizzen så? Det spørgsmål stillede aalborg:nu, Magnus Jessing fra Heidis Bierbar.

- Det varierer altid med sværhedsgraden, så der både er nogle for de casual fans, der blot har set en film eller to da de var unge, men også for de hardcore fans der dukker op med egen tryllestav, svarede Magnus.

- Har man haft godt gang i jægerbombs vil det selvfølgelig altid være sværere at huske præcist hvad forbandelsen hed, men her er man heldigvis i hold, så forhåbentlig kan ens kammerater hjælpe med dette!

Skal man have læst alle Harry Potter bøgerne og set samtlige Disney film for at have en chance for at vinde?

- Det er slet ikke noget krav, vores quizmaster er så rutineret i at afholde quizzer, at han sørger for at spørgsmålene rammer dejligt bredt, selvfølgelig er det altid en fordel at have en dybdegående viden i en quiz, men der vil helt sikkert være noget for alle!

Når i laver banko og Quiz aftener hvordan sikrer i så at de gældne covid-19 regler bliver overholdt?

- Som alle andre åbningsdage, sørger vi selvfølgelig for at overholde de gældende regler, heriblandt mundbind, som alt vores personale bærer, men også til vores gæster, som man kan få gratis af os, skulle man have glemt sit eget derhjemme.

Derudover er der sprit tilgængeligt til alle gæster, så man kan afspritte sine hænder når dette skulle ønskes.

Vi har også en maks kapacitet på antallet af gæster vi må have i huset, som også alle skal være siddende, her har vi en elektronisk gæste-tæller der til enhver tid kan oplyse os om antallet af gæster i huset, og nærmer vi os dette, er vi klar til at lukke for indgangen.

Hvor stor en opbakning har i til at brede jeres events ud over hverdagene? Er vi Aalborgensere klar på at bruge Heidis på en tirsdag.

- Vi har tidligere set at vores gæster tager rigtig godt imod aktivering i hverdagene, først med den faste Bingo der kørte, og fortsat kører, hver onsdag. Senere da dette koncept blev så efterspurgt at vi prøvede at køre det også om mandagen og tirsdagen.

Så vi er rigtig glade for den opbakning der er til vores events, og Aalborg virker generelt klar på at hygge sig i trygge og kontrollerede rammer, uanset hvilken dag det måtte være.

Du kan se mere til Harry Potter og Disney quizzen lige her.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...