Ultimativ fest i AKKC bliver Nordjyllands største

AALBORG: Har du en dirndl eller et par lederhosen i skabet, der venter på at blive luftet, så får du chancen til oktober.

Her lægger Aalborg Kongres & Kultur Center nemlig gulv til intet mindre end Nordjyllands største oktoberfest.

Arrangøren Nordjysk Kultur & Sport kalder det den ultimative oktoberfest med plads til 1000 gæster, masser af ølkrus, stemning og musik og lover, at den sydtyske tradition til denne event vil blive bragt til et helt andet niveau end tidligere set her i byen.

Musikken bliver leveret af ingen ringere end DJ Ötzi, der nok skal få fyret op under både fest og fællessang med legendariske hits som Hey Baby, Anton aus Tirol, Sweet Caroline og Ein Stern.

Det er første gang i flere år, at den østrigske entertainer, sanger og DJ spiller i Danmark.

Udover den østrigske stjerne vil der aftenen igennem være masser af underholdning med blandt andet Tirolerband Aalburg og en buffet med ægte oktoberfestmad.

Den store tyrolerfest finder sted 10. oktober 2020. Billetsalget er i gang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...