Nu får du endnu en mulighed for hurtigtest

AALBORG: Smitten med covid-19 stiger hastigt - på landsplan rundede antallet af nysmittede 4000 i dag, og det er det højeste antal i år.

I takt med at smitten stiger, vokser behovet for test også, og nu har Region Nordjylland netop offentliggjort på sin hjemmeside, at endnu et teststed med hurtigtest åbner i morgen, fredag 19. november.

Du finder det på Langagervej 16 i Aalborg Øst ved Aalborg Handelsskole.

Der er åbent alle ugens dage kl. 8-20.

Dermed er der nu fire steder i kommunen, hvor du kan få en hurtigtest, og tre steder med PCR.

Du finder hele listen samt åbningstider her på regionens hjemmeside.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...