Vi har fundet uhyggelige film på Netflix der kan skræmme dig

AALBORG: Halloween nærmer sig med alt sin uhygge og til en god Halloween skal man også have en film der kan skabe den rette dårlige stemning. På streamingtjenesten Netflix er der nogle fine af slagsen. Se listen her:

Would You Rather

Instrueret af David Guy Levy fra 2012

Du kender godt legen: Hvad vil du helst? Fange laks med en Ford Taunus eller have ben af remulade?

I filmen Would You Rather bliver legen taget til nye groteske højder og du kan ikke undgå at du flere gange under filmen siger: NEJ, nej og alt i maven krymper sig sammen.

Vi følger i filmen her en ung kvinde(Brittany Snow) der skal bruge penge, mange penge. Det skal hun bruge til at hjælpe sin syge bror og da hun får tilbudet om et uskyldig omgang, Hvad vil du helst? Så siger hun ja. Det skulle hun nok ikke have gjort. Jeffrey Combs spiller i øvrigt rollen som sadistisk milliardær ganske overbevisende.

Er det et mesterværk? Nej, men underholdningsværdien er ikke til at tage fejl af. Velbekomme.

The Perfection

Instrueret af Richard Shepard fra 2018

Er du til groteske historier med velspillende cellospillere? Så er The Perfection lige noget for dig. Du skal indstille dig på en film der springer i handlingsforløber og til tider kan den være udfordrende. Men hvis du ser filmen til ende bliver du tilgengæld belønnet med dejlig syg slutning som du nok får svært ved at ryste af dig.

I filmen følger vi vidunderbarnet Charlotte der opsøger sine gamle læremestre og opdager at de har fået en ny kæledække. Det har hun lidt svært ved at håndtere.

Når man ser filmen kredser tankerne om den mesterlige Black Swan med Natalie Portman og Winona Ryder, uden dog at kunne overstråle den.

The Autopsy of Jane doe

Instrueret af André Øvredal fra 2017

En far og søn arbejder som ligsynsmænd og modtager en dag et mystisk drabsoffer uden oplagt dødsårsag.

Filmen udspiller sig primært i et lighus med meget få skuespillere. Når man får et lig ind til undersøgelse, uden navn og med et meget stort mysterie hæftet på sig, så er der lagt op til det helst store opklaringsarbejde. For hvilke hemmeligheder gemmer liget på?

Hele filmen emmer af uhygge og man sidder undervejs godt underholdt, men med en snigende fornemmelse af at denne Jane Doe gemmer på frygtelige hemmeligheder.

Brian Cox er i øvrigt fremragende i rollen som ligsynsmand og Olwen Catherine Kelly er et utroligt velspillende lig.

The Ritual

Instrueret af David Bruckner fra 2017

Sverige er ikke land man tager på ferie i. Det så vi i den fremragende Midsommar af Ari Aster og i filmen The Ritual bliver det så igen bekræftet.

Fire venner venner beslutter sig for at tage på en vandretur i Sverige og da den ene af dem slår sit ben, får de den, i øjeblikket, umiddelbart gode ide at tage en smuttur igennem skoven. Det skulle de naturligvis ikke have gjort. For i et land der fyldt med mærkelige mennesker er det bare generelt bedst ikke at vælge den skumle skov. At overnatte i efterladte hytter er heller ikke velovervejet.

Filmen virker umiddelbart som noget man har set før, men behandlingen af historien og det fremragende skuespil gør sit til at filmen er anbefalelsesværdig oplevelse.

Det kan godt være at de svenske rejsebureauer snart har brug for film som faktisk mener, at det er god ide at besøge landet.

Hereditary – Ondskabens hus

Instrueret af Ari Aster fra 2018

Den mesterlige Hereditary skal naturligvis med på listen over film, der kan anbefales til en ubehagelig filmaften.

Er du til film uden jump scares, men tilgengæld til en med en massiv følelse af ubehag der aldrig slipper dig. Så er Hereditary et solidt bud på en film du vil elske.

Vi følger familien Graham der begraver deres bedstemor Ellen. Datteren Anie havde et anstrengt fohold til hende og det med god grund. Efter bedstemoderens død begynder Annies børn at se spøgelser.

Da familien bliver ramt af en ny frygtelig tragedie, begynder Annie at undersøge hendes moders spirituelle arv lidt nærmere, hvilket ikke letter stemningen i filmen.

Filmen evner at ramme en med decideret fysisk ubehag og byder på en scene der er meget svær slippe igen.

Derfor kan den naturligvis varmt anbefales.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...