Waater er klar med både almindelige og ualmindelige vandaktiviteter

AALBORG: Er du klar til et hav af vandaktiviteter for alle aldre? Så er der mere end rigeligt at gå ombord i, når der er Waater Festival den kommende weekend.

- Vi har både almindelige og helt ualmindelige vandaktiviteter, så der både er noget for dem, der vil have pulsen op og ned, lyder det fra Nichlas Tougaard, der er initiativtager og festivalleder.

Tina Larsen
Højt til vejrs - du kan blandt andet prøve Danmarks største Blob. Foto: Sven Hjartarson

- Du kan prøve Danmarks største Blob, der er en 10 X 4 meter luftpude, som fungerer som en katapult, der kan kaste en voksen mand 8-10 meter op i luften. Vi har en flydende rutschebane, en flydende trampolin, 8.000 liters dykkertank, SUP boards, MEGA SUP boards, kajakker og meget andet.

Udover vandaktiviteterne kan man i år også deltage i blandt andet Family SUP Challenge, der er en konkurrence, hvor familier dyster mod hinanden i hastighed, balance og samarbejde, og du kan også prøve at konkurrere mod en af verdens bedste SUP boardere - Caroline Küntzel, der blandt andet har verdensrekorden for højeste hastighed på et SUP Board.

Tina Larsen
Der er masser at lave for både store og små, når Waater byder velkommen i Østre havn. Foto: Sven Hjartarson

På landjorden er der mulighed for at købe en varm køb kaffe eller en kold is, enten i sit tørre tøj eller i et af vildmarksbadene.

Waater bygger på en tanke om at dele vores egen glæde for vand og vandaktiviteter med så mange som muligt. Derfor er det 100% gratis at deltage og der er ingen entré.

Det kan kun lade sig gøre på grund af vores sponsorer; Port of Aalborg, Aalborg Events, Det Nordjyske Mediehus, A. Enggaard og Idrætsmødet, skriver Waater i en pressemeddelelse.

Waater finder sted i Østre Havn lørdag 28. og søndag 29. august - begge dage fra klokken 10 til 16.

Du kan læse mere om festivalen her

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...