Mette Kirstine Goddiksen har en holdning til alt, også Aalborg

AALBORG: Hvis du læser aalborg.nu kender du også vores klummeskribent Mette Kirstine Goddiksen. Udover at at sprede sine vise ord hos os, er hun også dybt involveret i kulturlivet i Aalborg. Med arbejdet på KUNSTEN i Aalborg og den daglige gang rundt i byen, har hun et ganske særligt forhold til den.

Hvis jeg siger Aalborg, hvad får det så dig til at tænke på?

Uh, en hel masse: Tobak, snaps, manden med Vågn op!, ti tequila slammers for hundaar kroner, Sallings bh-tilbudsbunker, brune bodegaer, min fars kæmpe svejsergrapper, Steen, der går gaderne tynde, mens han hilser ”hej, hej”, kebabmiks fra Sams, Azzurra-pizza nr. 307, broen, der er oppe, byens blinkende lys gennem et taxavindue, cement, brosten, John Bull, Koncertsalen i Musikkens Hus, Nordkraft, Tyren, Abemanden i Zoo, Jakob Ejersbo, Aalborgtårnet, Biffen og Kunstens marmorfacade. Men først og fremmest tænker jeg ”hjem”.

Hvilke personer i Aalborg betyder noget særligt for dig?

Jeg har en drøm om – når vi alle er døde – at samle Børge Bach, Lynge Jacobsen, Trille, håndbolds Jan Larsen og i særdeleshed Henning G. til cigarer, cognac og til at udveksle røverhistorier om byen dengang, hvor Prince 100 og flødehavarti var en del af en varieret kost. Vi skal have cognac og kaffe, fordi jeg ikke forestiller mig, de herrer gider spille harpe og spise oblater, men jeg kan tage fejl… Nævnes skal også Obel-familien, FLSmidth, Enggaard og andre virksomheder, der i sin tid valgte at investere i Aalborg. Man kan mene en masse, og det gør folk i den grad også – men sandheden er, at vi ikke havde haft en så driftig by, hvis ingen havde satset på at gøre forretning i den. Jørn Utzon er det mest berømte menneske, som Aalborg – faktisk Vejgaard – har fostret – og én af de vigtigste danskere nogensinde. Folkene, der kæmpede for at stifte Nordjyllands Kunstmuseum (nu Kunsten) skal også nævnes. Og museumsdirektør Lars Rostrup Bøyesen, der allerede i sluttresserne var én af de første til at sparke Aalborg ind i udviklingen fra arbejder- til kulturby. Han blæste på det provinsielle mindreværd og Janteloven: Et af de første år brugte han hele budgettet på en Picasso: Så var standarden ligesom sat! Nu har jeg lyst til for balancens skyld også at nævne en kvinde. Men ingen slår mig umiddelbart som åbenlyse Aalborg-ikoner i den her liga, hvilket vi kan tygge lidt på.

Hvilke steder betyder noget særligt for dig i Aalborg?

Jeg holder især meget af Vejgaard og Vestbyen. Vestbyen er bare cool på sådan en tilbagelænet måde. Det er en bydel, der emmer af kreativitet, og jeg holder meget af at komme på Ulla T., i lystbådehavnen og i Vestre Fjordpark (som for mig altid vil hedde ”Frieren”). Lad os tage Vejgaard senere…

Niels Skovmand
Vejgaard er en bydel med sin egen sjæl og møntfod Mette Kirstine Godiksen elsker det. Foto: Martin Damgård

Hvad synes du om udviklingen i Aalborg?

Aalborg er generelt en veldreven kommune, der står på tidligere generationers visioner og hårde arbejde – både fra de høje herrer og dem i måget kedeldragt og sygehjælperkittel. Jeg kunne lire den sædvanlige smøre af om, at Aalborg er blevet en uddannelses- og kulturby i raketfart, hvilket er både sandt og godt. Dog er den vigtigste ændring for mig selve stemningen og måden, vi bruger byen på. Jeg bliver så glad og stolt, når jeg en sommeraften løber ved havnefronten og ser unge mennesker i alle mulige farver og faconer hygge sig sammen i de flotte omgivelser. Og så lige dér, hvor der kun var røg og tung trafik i min barndom. Der er en mere tolerant og åben stemning nu. I min ungdom var bylivet langt mere råt, og man skulle krabbe sig forbi mindst tre slagsmål, når man gik gennem Gaden. Og i det hele taget helst gå i ét med flokken af Aalborg-lækre med affarvet hår og solariegul hud.

Du har valgt at slå dig ned i Vejgaard. Hvad kan Vejgaard?

Alt. Her kan man både få billige sokker i P&P, bøger, blomster, bøffer og eventuelt et par på skrinet. Her et blandet klientel af banditter, direktører, bodegabumser og hattedamer med små hunde – og det er vigtigt. Jeg tror, man bliver socialt uintelligent, hvis man kun omgås folk, der ligner og tjener det samme som én selv: Man skal ikke bo i ghetto, uanset om den er for rige, fattige eller os midtimellem. Jeg har desuden slået mig ned i Vejgaard, fordi den er tæt på centrum, men stadig er en bydel med sin egen sjæl og møntfod, Vejgaard-dollaren. Og så er her kuperet natur, der er fed at løbe, kælke og lege i.

Hvordan er en perfekt dag i Aalborg?

Løbetur på Signalbakken. Selvtilfreds bad og morgenmad inklusive smørdryppende futsko fra Vejgaard Bageri. Shoppetur efter fine vintage-kjoler i for eksempel Sarahs Saloner på Frederikstorv. Middagslur. Eftermiddagsvin, måske fra karton, også kaldet ”Vejgaard-kage”. Mad, som nogle andre har lavet, f.eks. sushi, tapas fra Pingvin eller cheeseburgere fra Jin Shing med ekstra dressing – alt efter humør og status på bankbogen. Herefter artsy film i Biffen Nordkraft – som vi ser fra bagerste række, hvor der er hyggetæpper og borde til hvidvinsglas. Godnatøl på Østerport Bodega, hvor der stort set altid er sådan en venlig stemning og en helt masse snakkesalige typer, jeg ikke møder til daglig.

Hvordan har kulturlivet det i Aalborg?

Folk udefra er altid dybt imponerede af den kvalitet, vi som dansk provinsby disker op med. Jeg synes, vi har nogle meget dygtige og visionære kulturledere, der tør have selvtillid på Aalborgs vegne, også internationalt. Jeg ser frem til, at Spritten og værke af Tomas Saraceno står klar. Jeg synes overordnet, at Aalborg udvikler sig på sine egne præmisser med respekt for vores helt unikke historie og sjæl. Her er både plads til finkultur og cowboytoasts – og jeg er vild med det hele.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...