Det er ikke altid, den nyindkøbte pizzaovn skaber øjeblikkelig lykke. Mange ting kan gå galt, når man bager sin egen pizza. Her er otte fejl, du kan undgå - og ikke bliver advaret om i opskrifterne

AALBORG: Markedet for hjemmelavede pizzaer strømmer over med alkens pizzaovne, brændefyrede eller gas.

Men der er masser af ting, der kan gå galt, før man får en vellykket pizza ud af ovnen igen.

Her har vi samlet syv tips og tricks - eller kald dem bare, hvad de er: Advarsler som ingen pizzaopskrifter eller pizzaovnsproducenter giver dig, inden du ælter din første dej.

Her er en liste over det, du ville ønske, du havde fået at vide, inden du gik i gang - og fejlede første gang.

1. Øv dig, øv dig, øv dej

Bliv fortrolig med din dej og leg med noget dej, uden du har pres på skuldrene om, at den ét minut senere skal ligge med fyld i ovnen. Øv dig på at forme, på at trække på spaden og på at bevæge dejen på spaden. Det giver dig et peg om, at dit ælte- og formehåndværk er på plads, før det bliver alvor. Du kan sagtens genbruge legedejen til noget.

2. Brug det rigtige mel

Brug noget stærkt mel til pizza, når det går løs. Hvad der er stærkt mel, står meget sjældent på melposerne (den såkaldte W-værdi), men gruppeeksperterne kender de stærke melprodukter. Netto, Føtex og Bilka har den italienske Caputo (pas på du ikke køber Caputo kagemel). Skal det være økologisk, så er Grøn Manitoba fra Spar og Meny velafprøvet.

3. Lav dejen tør

Mange deler passioneret en opskrift med 65 procent hydrering. Dvs. forholdsvis meget vand. Sådan en dej er ikke for begyndere, men det glemmer mange at fortælle. Hold dig til 60 procent. 60 procent er godt nok til mange ægte napoletanske pizzaioli. Når du mestrer en ret tør dej, kan du vove at øge vandmængden, hvis du vil have pizza sådan.

Jakob Kanne Bjerregaard
Pizza fra bunden af durum dej i majsmel. Foto: Ole Iversen

4. Ælt, ælt og ælt lidt mere

Ælt til. Du skal ælte dig selv et rigtigt glutennet. Stræk en klump dej med dine våde fingre. Når du kan strække en hel minipizza uden huller, så har du et flot glutennet. Jeg kan godt bruge 10 minutter i min æltemaskine ved moderat hastighed.

5. Brug YouTube her

Formning af dejen: Find en glimrende Youtube-video - det er umuligt at forklare her. Brug evt denne her.

6. Begynd med margherita

Fyldningens tid og fyldets lethed afgør, hvor stor en udfordring, du giver dig selv med at flytte din pizza fra bord til ovn, og måden at mestre en stor dynge fyld på en meget våd bund, er, at mestre håndværket over længere tid og via ganske små skridt. Som begynder går der meget lang tid, før du skal vove at drømme om det.

Første gang bør du være forsigtig: Du skal kun flytte en tør dejbund med meget let fyld. Læg et meget tyndt lag tomat. Ost til den lette side, hvis du laver margherita.

Jakob Kanne Bjerregaard
Hvis han står meget længere her, så kommer den aldrig ind i pizzaovnen.

7. Kun en spade bruger ikke en spade

Jeg bruger allerhelst en let og tynd aluspade. Jeg skyder den 1/3 ind under bunden og trækker resten af pizzaen op på spaden. Ryk en smule med spaden for at konstatere, at dejen ikke klistrer fast, og det gør den næppe med denne idiotsikre opskrift. Selv lægger jeg ikke engang mel på spaden med dette eksempel, for så godt stoler jeg på min let fyldte 60 procent-dej, men lidt mel kan kun anbefales første gang.

8. Ikke for meget fyld

GLEM kød og pølser og ananas og æg og løg og svampe på din første pizza og på din anden og tredje pizza, du bager. Okay, en lille ansjos klarer du nok, men en hel dynge skinkestrimler er både håbløs pizzagastronomi og det rene selvmord for din første pizza.

Kilde:

Listen her er bragt med tilladelse af forfatteren i et Facebook-opslag i gruppen Pizzanørd - vi nørder med pizza.

Jakob Kanne Bjerregaard
De senere år er der kommet et utal af pizzaovne til hjemmebrug. Denne her er dog i den mere professionelle ende. Foto: Diana Holm

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...