Haven er i fuld gang med at pynte op til årets store julesatsning

AALBORG: Knap er den sidste sensommervarme forsvundet, og shorts og sandaler lagt bagerst i skabet, før juleforberedelserne er i gang.

I Aalborg Zoo tager de det dog til nye højder i år. Her har man den seneste uges tid kunnet se paller med kunstige grangrene, lygter og lys stå rundt om i haven.

- Vi bliver nødt til at gå tidligt i gang for at kunne nå at blive færdige, forklarer driftschef Søren Møller Abildgaard.

LÆS OGSÅ: Kun 6 måneder til jul: Jul i Zoo bliver endnu vildere

Katrine Schousboe
Mens det regner i andre dele af byen, så sner det i zoo. Foto: Henrik Bo

Siden sidste torsdag har seks mand været i fuld gang med de indledende øvelser til parkens store julesatsning, Jul i Zoo, der åbner 13. november.

- Sidste år var vi 12 mand, der arbejdede intensivt med det i seks uger, i år gør vi det lidt anderledes, fortæller han og tilføjer, at han og kollegerne i år blandt andet har kunnet forberede en del af pynten på deres værksted.

Katrine Schousboe
I området ved rovdyrene kommer de store lanterner op - helt som sidste år. Foto: Henrik Bo

Juletræ i september

Som zoo-gæst kan du altså ikke undgå at få et drys julefornemmelse - også selv om kalenderen siger september.

Men Søren Møller Abildgaard lover, at man er begyndt i den ende, hvor vi mindst lægger mærke til det.

Bag ved orangeriet ved Restaurant Skovbakken står dog et yderst markant symbol på den kommende højtid. Hele ugen er der nemlig blevet arbejdet på at samle det store, kunstige juletræ midt på plænen. En efter en er grenene blevet sat på, og det er pyntet med lys.

- Vi er også i gang med at teste lys andre steder, nu hvor aftenerne er blevet så mørke, at vi kan se det, siger Søren Møller Abildgaard.

LÆS OGSÅ: Jul i Zoo - glæd dig til at møde kendt konditor

Katrine Schousboe
Ambitionerne for Jul i Zoo 2020 er store. Julesatsningen skal gerne brandes endnu mere, så også f.eks. sønderjyder og sjællændere får øje på Aalborg. Foto: Henrik Bo

Arbejdet med at gøre zoo juleklar fortsætter frem til efterårsferien, hvor man holder en lille pause. Fra uge 43 går det løs igen, og her vil du begynde at kunne spotte nogle af de nyheder, zoo har i ærmet til dette års Jul i Zoo.

- Vi har store ambitioner med det her. I år vil vi gerne brande det endnu mere, som noget særligt for Aalborg ligesom man f.eks. kan se det i Liseberg og København.

Zoo har tidligere offentliggjort, at en af årets store nyheder er besøg af Mette Blomsterberg, der også får sin egen julehytte. Samtidig har man lavet et nyt samarbejde med Dansk Røde Kors, som bliver en del af Jul i Zoo 2020.

På Zoofariscenen laver de en stor jule pop op-shop, hvor man kan købe genbrugsjule- og kalendergaver, og der bliver formidling om Røde Kors' arbejde i hele verden.

Katrine Schousboe
Det er Lars Jeppesen, der har slået stregerne til Jul i Zoo 2020 - i samarbejde med driftschef Søren Møller Abildgaard. Foto: Henrik Bo
Katrine Schousboe
Jul i Zoo åbner 13. november. Foto: Henrik Bo
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...