Tidlig torsdag morgen blev der udløst et skud i Aalborg midtby

AALBORG: Tidlig torsdag formiddag blev en slumrende midtby vækket af et geværskud midt på Boulevarden. Kort efter skuddet kunne man se en måge dratte til jorden. Det var skytte Klaus Godiksen der havde spottet en sølvmåge og var i gang med regulering af de forhadte fugle.

Kort derefter blev han mødt af en begejstret Ole Skovbo Thomsen fra butikken Helsam der, som tak, tilbød chokolade til den træfsikre skytte.

- Jeg er selv jæger og genkendte lyden, lød det fra en morgenfrisk Ole Skovbo Thomsen.

Han er glad for reguleringen af de forhadte fugle, men konstaterede også, at de naturligvis er del af bybilledet i en havneby. Han kunne dog ikke skjule sin begejstring over mågen, der ramte jorden.

Klaus Godiksen er skytte for Aalborg Kommune og har tilladelse til at bruge våben, og til spørgsmålet om, hvad der sker, hvis man rammer ved siden af, svarer han selvsikkert:

- Det gør man ikke.

Niels Skovmand
Det er kaliber 17 HMR, der bliver benyttet af skytte Klaus Godiksen, Foto: Tom Bue

Der er heller ingen grund til at frygte for kugler, der dratter ned fra himlen, for når kuglerne af kaliber 17 HMR træffer sit bytte, bliver de opløst. Det er i øvrigt kun sølvmåger, der er målet, de andre er fredet.

Niels Skovmand
De eneste synlige spor efter mågen. Foto: Tom Bue
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...