Klummeskribent Niels Skovmand holder et spejl op foran os alle

KLUMME: Lige nu skinner solen fra en skyfri himmel, og alt i en fortæller, at nu er det nu, at vi skal ud og modtage de D-vitaminer, vi alle hungrer efter.

Vi er netop kommet igennem et efterår, som har varet i seks måneder, og lyden af de forårskåde fugle lokker os alle sammen ud. Men det må vi ikke. I hvert fald ikke tæt. Stier bliver ensrettet, politiet står klar med bødeblokken, og selv dronningen har bedt os tage den situation, vi står i, seriøst. Men alligevel stimler vi sammen.

Budskabet skal nok trænge ind. For skærmmoralisterne er begyndt deres hellige togt på de sociale medier. I fællesskabets ånd er de mobiliseret med fordømmende blikke, hånende kommentarer, og de er ikke sene til at udnævne andre som idioter.

Heldigvis kan vi, trods påbuddet om, at vi ikke må samles i flok, samles om at fordømme. I sidste uge var det budskabet om, at vi ikke må samles udenfor.

Det er åbenbart nødvendigt. Da vi har fået den ene skrækmelding efter den anden om mennesker, der ikke fatter det simple budskab. Vi skal dog også passe på ikke at blive hysteriske. Vi behøver ikke pege fingre af dem, der har fundet vejen frem til skov, strand eller hede. Specielt ikke, hvis man kan gå i afstand af 10 meter og i øvrigt gå i halv time uden at møde andre.

Det kan naturligvis se voldsomt ud på en parkeringsplads til et rekreativt område. Men mon ikke folk er ankommet på forskudte tidspunkter?

Før ”bliv hjemme-bevægelsen” startede, havde vi så ”dem der hamstrer er idioter-bevægelsen”. Endnu engang kunne vi samles om at ryste på hovedet ad hinanden. Faktisk havde bevægelsen så meget magt, at man næsten fik dårlig samvittighed over at købe normalt ind.

Men bevægelsen var åbenbart nødvendig. For nærmest synkront med, at statsministeren sagde ”Nu skal I ikke hamstre”, så tog vi hovedet under armen og hamstrede i vildskab.

Anden gang, statsministeren bebudede, at hun ville holde tale, endda samme dag, som dronningen også kom på banen - ja da begyndte hamstringen næsten synkront med udmeldingen om, at hun skulle på banen igen.

Måske, at det bliver en vane, vi tager til os. Hver gang Mette Frederiksen holder pressemøde, ja så begynder vi automatisk at handle ind i vildskab. Så den 1. januar, når nytårstalen kommer, bliver det vildt.

Men hvad er det, vi ikke fatter? Hvor mange politidirektører, politikere og royale skal der til for at gentage budskabet om, at det her er alvor? Hvor mange skrækbilleder fra Italien og Kina skal vi se, for at forstå, at det her ikke er for sjov?

Vi skal åbenbart selv mærke flammerne, før vi forstår, at der er ild.

Heldigvis er coronakrisen, som vi står i, med til at brede budskabet om, at vi alle er ens her på kloden.

For det er ligegyldigt, hvor vi kigger hen. USA, Frankrig, Kina, England. Så er vi alle sammen lige fatsvage. I alle lande lyder budskabet. Bliv hjemme! Tag det nu seriøst.

Billeder af folk, der hamstrer, er også identiske. Budskabet er det samme. Der er varer nok, lad nu være med at hamstre. Og alligevel er der tomme hylder.

For to uger siden kunne vi samles om at grine ad de tossede kinesere, der hamstrede toiletpapir. Og i disse dage kan vi ryste på hovedet ad de dumme unge amerikanerne, der holder springbreak og fester tæt sammen i Miami.

Måske vi skal samles sammen om spejlet, pege fingre og ryste på hovedet?

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...