TUI laver for første gang direkte rute fra Aalborg Lufthavn til Lanzarote

AALBORG: Afslapning og lune temperaturer er for de fleste lig med ferierejser sydpå. Og særligt i november, hvor vi for længst har sagt farvel til den lunefulde danske sommer og de lyse aftener og skal vænne os til den barske vinterkulde, drømmer mange naturligt nok om at få varm luft under vingerne.

Og det bliver snart meget nemmere at komme ned i varmen fra Aalborg Lufthavn, når TUI fra 1. november for første gang tilbyder direkte charterrejser ned til de lange badestrande på den spanske vulkanø Lanzarote.

Aalborg Lufthavn oplyser på sin hjemmeside, at flyrejserne blandt andet går til feriebyerne Playa Blanca og Puerto del Carmen.

Du kan flyve med TUI hele vintersæsonen fra november til april, og der er afgang fra Aalborg Lufthavn hver anden mandag.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...