Ung som gammel iværksætter har nemlig stor glæde af StartUp Café Aalborg

AALBORG: Der er god og positiv vækst i iværksættermiljøet i Aalborg, og man kan vist roligt slå fast, at iværksættertoget har damp på kedlerne.

Iværksætteri kender som bekendt ikke til aldersgrænser endsige fagområder - og respekterer dem slet ikke - og hvis du får en god idé eller måske to, så smid endelig eventuelle hæmninger over bord og kast dig ud i det med både hjerne og hjerte og hop med på iværksættertoget.

Og i den forbindelse er der al mulig grund til at fejre StartUp Caféens et års fødselsdag.

For det er allerede ét år siden, at man slog dørene op til nyskabelsen i iværksætterhuset GrowAAL.

Fødselsdagsfesten finder sted fra klokken 12 til 16 fredag den 7. februar, og alle er velkomne til at kigge forbi og fejre og hylde StartUp Café Aalborg.

Så notér endelig følgende adresse: C. A. Olesens Gade 4 i Aalborg - og det er i stuen.

Ikke færre end 702 iværksættere har således været forbi caféen indenfor det seneste års tid for at få sparring på deres forretningsidé.

Over 2000 har deltaget i 43 inspirerende oplæg, og 241 virksomheder er blevet medlem af StartUp Club.

Og der bliver i sagens natur en fantastisk god mulighed for at møde ligesindede iværksættere og måske få skabt grundlaget for et nyt iværksættereventyr.

Hvem ved?

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...