Kan du ikke få nok af gys og gru?

AALBORG: Det er var lidt af en succes, da AKKC og Aalborg Karneval i efteråret tørnede sammen og lavede det vildeste horror house i kælderen under AKKC.

De lovede, at det ville blive større og vildere end nogensinde, og nu har de to arrangører altså fået blod på tanden til mere og giver endnu en runde i 2022.

- AKKC er jo et hus kendt for sine spøgelser. Faktisk har vi to i de kilometerlange gange under jorden, hvor publikum ellers aldrig får lov at komme. Derfor er det også en kæmpesjov opgave for os at skabe Horror Night sammen med Aalborg Karneval, og det lader til at nordjyderne synes om skrækken, siger Nicolaj Holm, adm. direktør i AKKC.

I 2022 føres halloween-traditionen videre, så alle der tør, kan blive skræmt fra vid og sans. Denne gang kommer horroraftnerne til at ligge i weekenderne i uge 42 og 43. Det skriver AKKC på sin hjemmeside .

- De utallige skjulte gange og dybe afkroge under AKKC rummer så mange muligheder for at lave det vildeste horror event og de mange skrig og skrål til arrangementet i 2021 har kun givet os blod på tanden i forhold til at gøre Horror Night endnu mere skrækindjagende i 2022, lyder det fra Sjaja Haddadi, der er sekretariatsleder ved Aalborg Karneval.

Prisen ligger denne gang også på 150 kroner, og arrangementet er tilegnet alle over 16 år. Personer med hjerteproblemer og sarte sjæle frabedes at deltage.

Hvad: Bliv skræmt fra vid og sans til Horror Night

Hvor: AKKC

Hvornår: Fra 21. til 29. oktober 2022.

Du kan allerede nu få fingrene i billetterne på AKKCs hjemmeside her

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...