Knap er én festival forbi - før du kan købe billet til den næste

AALBORG: Længes du allerede efter traveturene på skovstien, den friskpressede appelsinjuice med eller uden vodka og de sene nattetimer ved Stor Scene, så er der godt nyt. For knap er man færdige med at pakke det sidste væk efter årets Nibe Festival, før opvarmningen til næste års musikfest begynder.

Sammen med offentliggørelsen af et hovednavn sætter festivalen også gang i billetsalget. Arkivfoto: Martin Damgård

Allerede på mandag, 12. august, offentliggør festivalen nemlig sit første hovednavn til Nibe Festival 2020, som finder sted 1.-4. juli.

Samme dag bliver der også sat gang i presale af et begrænset antal dags- og partoutbilletter til de mange tusinde, der modtager festivalens nyhedsbrev.

Og på onsdag 14. august kl. 10 begynder så det ordinære salg af både partout- og dagsbilletter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...