Konfirmanderne strømmer til Aalborg

AALBORG : De nyudklækkede konfirmander søger mod Aalborg. I sær konfirmander fra Midtjylland og Kronjylland overrasker.

- Alene i dag har vi delt flere hundrede armbånd ud på city kontoret, lyder det fra Flemming Thingbak.

Hver år sender Aalborg City blå armbånd ud til de kommende konfirmander i Nordjylland, som så kan give rabatter og gratis ting. Alene i år er der blevet sendt 5000 armbånd ud.

- Vi havde fået lavet så mange, at jeg regnede med at vi havde nok til næste år. Men alene i dag har vi delt flere hundrede ud til konfirmander fra Randers og Langå, fortæller en begejstret Flemming Thingbak.

Det er dog en succes som desværre også skyldes den nuværende Covid 19 situation. Flere af konfirmanderne oplyser at de har fravalgt Århus grundet smittetrykket.

Aalborg city tilbyder gratis slush ice, popcorn og Candyfloss til konfirmanderne og der er gang i den.

- Vi havde lidt problemer med vores candyfloss til at starte med, men vi fik styr på det, lyder det smilende fra Flemming.

Boderne rundt i byen fortsætter med uddelingen de næste mandage. De kommende mandage er også store mandage.

- Der kommer mange konfirmander og vi er klar, lyder det fra Flemming. Der i øvrigt opfordrer konfirmanderne til at holde øje med Aalborg citys Facebook side, som løbende bliver opdateret med de specielle rabatter og gratis ting til de blå armbånd.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...