De nye lokaler er på i alt 700 kvadratmeter

AALBORG: Det er i og for sig ikke noget gammelt firma, byggefirmaet Hybel.

Til gengæld har de fart på, og har stået bag flere end 8500 boligdrømme, arkitekttegnede huse og typehuse i de seneste godt 20 år.

Og nu åbner de kontor og showroom i Aalborg.

- Målet med Hybel A/S har fra dag ét været at skabe et landsdækkende byggefirma, og derfor var Aalborg det næste naturlige skridt efter etableringen af hovedsædet i Horsens, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Byggefirmaet, der blev dannet i 2016 har hovedkvarter i Horsens, troen på, at der er et godt marked i Nordjylland, får nu ejerne til at udvide med et kontor og showroom i den sydlige del af Aalborg. Privatfoto

Kontoret på 700 m2 med både showroom, salgsafdeling, tegnestue og produktion, er placeret tæt ved kunderne på en synlig beliggenhed i City Syd ved siden af Aalborg Storcenter og Bilka.

- Herfra kan alle folk med byggetanker og boligdrømme i hele Nordjylland nås, og de kan nemt komme forbi til et byggemøde eller samle inspiration til deres drømmehybel, lyder det.

Yderligere inspiration kan også hentes i Hybels nye udstillingsby i Nibe, der havde premiereåbning 19. august og fortsat vil have det hver søndag ml. kl. 14 og 16 indtil sommeren 2019. Her er der opført huse med forskellige arkitektur, materialevalg og planløsninger samt et showroom med udvalg af de materialer Hybel bygger med.

Der er god plads til både ansatte og kunder i de nye lokaler.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...